15 kunstnere udstillede hos DMTonline i Sæby

15 kunstnere udstillede hos DMTonline i Sæby

26. marts 2019 - kl. 15:53 - af

DMTonline dannede rammen om en stor kunstudstilling med 15 kunstnere, fordelt på malerier, glas, keramik, digitale fotos, trækunst, smykker, skulpturer, sten og meget mere.

15 kunstnere fra Nordjylland var omdrejningspunktet for kunstudstillingen, der blev afholdt lørdag den 23. og 24. marts. Direktør Solveig Sørensen fra DMTonline og Trædrejer Henning V. Nielsen fra Tylstrup havde nemlig fundet sammen og taget initiativet til denne udstilling, der fandt sted i DMTonlines nye, lyse og indbydende lokaler.

Borgmesteren i Frederikshavn Kommune, Birgit Hansen, startede begivenheden ud med at holde en tale for de fremmødte kunstnere og kunstinteresserede, som var nysgerrige på alle værkerne af de 15 kunstnere. Samtidigt med udstillingen var der også mulighed for at besigtige virksomheden og få en personlig rundvisning af indehaver John Sørensen. Kunstudstillingen blev til noget af et tilløbsstykke, for over godt 200 kunstinteresserede kom og lagde vejen forbi udstillingen, som så må siges at have været en succes. ”Det er allerede besluttet, at der kommer en udstilling igen næste år, og DMTonline stiller gerne lokaler til rådighed igen”, udtaler Direktør Solveig Sørensen – og slutter af med at give en ”stor tak til alle kunstnere, for deres tid, ideer og tålmodighed, for at denne udstilling blev realiseret”.

Følgende kunstnere udstillede hos DMTonline:
Malerier: Karen Nielsen, Stefan Sommer, Annet Skovbak, Birgit Jensen, Anne Marie Lund, Kirsten Pedersen, Per H. Steffensen. Foto: Alice B. Tannert. Trækunst: Kunstdrejer Henning V. Nielsen. Sten & Billedhugger: John Konrup Pedersen. Billedkunst: Anne Mette Havshøj Jacobsen. Glaskunst: Glasstuen Sindal – Karen Horsholt. Sølvsmykker: Karen Riis Design. Keramik: Jane Christiansen. Rav-værkstedet: Andreas & Beate Wørner.

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '15 kunstnere udstillede hos DMTonline i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger