Rød lygte til LAN-party i Østervrå…
20. februar 2019 - kl. 8:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Alle 60 pladser er besat til det kommende LAN-party i Østervrå Kulturhus, og inden længe går de praktiske forberedelser for alvor i gang.
Der er fuldt hus til det kommende LAN-party, og deltagerne kommer fra hele Vendsyssel, og enkelte endda syd for Limfjorden. Arrangørerne Østervrå IF og den lokale e-sportsklub har lagt stor energi og engagement i planlægningen af det nye tiltag, og der er ikke uventet rigtig stor tilfredshed med den flotte opbakning. Festen har også mødt rigtig god opbakning fra det lokale erhvervsliv. Bl.a. har flere lokale sponsorer gjort det muligt, at alle deltagere får hver sin t-shirt, som et synligt symbol på, at de har været en del af arrangementet.
Deltagerne skal naturligvis spille og hygge, men der er også masser af spændende inspiration, råd og vejledning at hente. Bl.a. har Høj-Data lovet at komme med en udstilling, der giver et indblik i, hvad der rører sig lige p.t. på det aktuelle marked.
Liveoptagelser
Den digitale verden er selvfølgelig i højsæde i det 24 timer lange arrangement, som indledes fredag eftermiddag 22. februar og slutter lørdag eftermiddag. – Vi regner med at sende live fra arrangementet enten på facebook eller youtube, fortæller Morten Rasmussen, og en nyetableret hjemmeside forventes også at gå i luften.
FAKTA:
Styregruppen bag LAN-Party:
Jan Charington Klein
Morten Rasmussen
Nicki Helledi
Magnus falden
Nikolaj Jensen
Østervrå Idrætsforening
ÅB
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Rød lygte til LAN-party i Østervrå...' til en bekendt