Regionsrådet har aldrig været utilfredse med Falck

Regionsrådet har aldrig været utilfredse med Falck

14. februar 2019 - kl. 0:08 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Henrik Buchhave, Folketingskandidat for Venstre i Frederikshavn Kredsen og Regionrådsmedlem i Regions Nordjylland.

Jeg vil på ingen måde forsvare Falck med deres ageren i sagen om Bios. Den slags metoder hører ingen steder hjemme. Når et firma taber et udbud, må man jo tage sine priser op til overvejelse, og gennem sin måde at løfte andre opgaver på, bevise at man er sin pris værd.

Men når det er sagt, så har vi i regionsrådet aldrig været utilfredse med den måde Falck har håndteret opgaven på. Vi har selvfølge altid ønsket, at vi kunne få et bedre beredskab, for de samme penge. Netop derfor er opgaven også blevet udbud til frie bud. Om ikke andet i håb om, at konkurrencen kunne gøre være med til at give højere værdi for pengene.
Det var vel også det der så ud til at lykkedes i Region Syd, da Bios vandt udbudet. Falck må ha været bevidst om, at de havde en værdifuld opgave, siden de så voldsomt er gået ind i at ødelægge opgaven for Bios. Med det, har Falck så skudt sig selv, ikke bare i foden, men i begge fødder.

Det giver jo os politikere en endnu større lyst til at få afprøvet, om prisen er rigtig. Men når Ulla Astman allerede nu går ud og meddeler, at vi ønsker at hjemtage opgaven, gør hun regning uden vært. Selvfølgelig skal vi se på, om vi kan løfte opgaven til en fordelagtig pris. Men vi ved jo kun om den pris er rigtig, hvis andre også har givet et bud.
Jeg har den holdning, at opgaver der kan drives af private aktører til den rigtige pris, de skal ikke drives af det offentlige for skatteborgernes penge.

 

En kommentar til “Regionsrådet har aldrig været utilfredse med Falck” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Regionsrådet har aldrig været utilfredse med Falck”

  • Det er let at sige tab og vind med samme sind.

    Mit indtryk af sagen i Region Syddanmark var, at politikere smed et velfungerende selskab på porten, og påstod de kunne få bedre service til billigere penge med en anden aktør end Falck.

    Jeg er ikke jurist og skal ikke bedømme om Falck har handlet ulovlig, men forstår alligevel godt firmaet må have følt sig groft svigtet af Regionsrådet.

    Nu hvor der også er rygter om at nedlægge Regionerne, synes jeg det er uforsvarlig at pille ved det nuværende beredskab. Der er snart valg, og vi har ikke brug for mere usikkerhed.

    Det er som om Venstre vil have alting foræret. Super service til ingen penge, men vi har eksempler på f.eks. pleje og rengøringsselskaber der byder så lavt, at driften ikke er rentabel. De går konkurs og andre, måske et kommunalt firma tvinges til at overtage. Det skaber unødvendig bøvl i administration og usikre kunder, som ikke ved hvem der kommer hos dem næste dag.

    Det er ikke tilfældig at vi lige nu ser sager om løndumping og udnyttelse af udenlandske arbejdere på danske virksomheder, og i sagen om Falck og Bios i Sydjylland mener jeg ikke Regionen var helt uskyldig i det mudrede forløb.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Regionsrådet har aldrig været utilfredse med Falck' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger