Debatindlæg:
8.d spares væk!

5. februar 2019 - kl. 1:01 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Lærke Kolind Anderson, 8.d Sæbygaardskolen.

Timen er lige startet. Vi har dansk, da skolelederen banker på døren. Der bliver med det samme en trykket stemning. Beskeden er kort; “Vi skal spare penge, så jeres klasse skal nedlægges og i skal fordeles i de resterende tre klasser.” Der bliver helt stille i klassen. En blanding af fortvivlelse, vrede og benægtelse rammer alle eleverne. Vi bliver spurgt om, der er spørgsmål, og selvom hovedet er fyldt med tanker, er det ikke muligt at få formuleret de spørgsmål, som er vigtige; hvordan kan i dog gøre det?

Her forleden havde jeg en god snak med min mor, som fortalte om da hun var barn og gik i skole. I de gode gamle dage, hvor man gik i den samme klasse hele skolegangen. I alle 10 år. Det gør man bestemt ikke længere i Frederikshavn kommune. Her er du aldrig sikker på, hvilken klasse du går i næste år. I 0.-2. er der ikke klasser mere, 3. 5. og 7. der forventer du der sker ændringer, men at de vælger at vælte vores klasse i mellem 8. og 9. det var vi ikke forberedte på.

Der har fra første dag i 8. klasse været en fortælling, om at 8. og 9. klasse hænger sammen. Der er en pause, som kaldes sommerferie, men ellers er det et utrolig langt skoleår, som ender med vores afgangseksamen. Denne fortælling viser sig nu at være en løgn eller også ser vi det i hvertfald ikke på samme måde. For mig og mine klassekammerater er det sociale aspekt en mindst lige så stor del af skolelivet som det faglige, derfor kan det undre, at man bare kan fjerne 8.d – vi stopper simpelthen med at eksistere. Vores sammenhold, -venskaber -sejre og fællesskab reduceres til at være ligegyldigt og uden betydning.

Vi har fået at vide, at det er nemt at blive delt og komme ind i nye klasser, men hvem er det nemt for? Ikke for os 20 elever, som nu skal deles i 3 grupper og placeres i klasser som allerede er sammentømret. Det kræver et stort mentalt overskud at skabe nye fællesskaber og jeg er da bekymret for, om der er plads til at fylde hovedet med ny læring samtidig med, at man skal finde sin plads i nye grupper i en klasse der er fyldt til bristepunktet, med andre lærere, som har deres egne teknikker.

Vi er igennem de seneste to år blevet mindet om eksamenerne konstant og har allerede valgt, hvad vi vil efter folkeskolen, hvis vores gennemsnit er højt nok. Det betyder vi har brugt et år på at tage noter til vores eksamenspensum, lært vores læreres spørgeteknik, afprøvet samarbejde i grupper og fået skabt den tillid, der er vigtig for at turde at afprøve sin mundtlige fremstilling. En hård og krævende proces, som vi nu kan se skal starte forfra, men denne gang under et helt andet tidspres og sammen med andre elever vi egentlig ikke kender indgående.

I nyhederne bliver der talt om, at de unge i dag ikke vil forpligte sig til fællesskaberne. De er overfladiske og zapper rundt. Måske burde der være lidt mere fokus på, hvor pokker vi skulle lære andet henne. Med den ordning som er her i kommunen, vil man sjældent have mere end et par år i samme klasse, og hvis man alligevel er en af de heldige, gør frygten for at miste sine bedste venner at man passer på sig selv. Det burde tilflyttere faktisk få at vide, så de havde chancen for at vælge en skole, som ser deres elever som rigtige mennesker og ikke som et tal i en tilfældig klasse.

Jeg ved godt der skal spares penge, men når nu det har så stor betydning for vores fremtid og for vores fællesskab i klassen findes der så virkelig ikke en anden løsning, der også passer på 8 d, kommende 9. a,b,c?