Musikseminar for ungdomsorkestre fra Norge

Musikseminar for ungdomsorkestre fra Norge

24. januar 2019 - kl. 6:04 - af

Musikkorps Sæby er endnu engang vært for Musikseminar for ungdomsorkestre fra Norge.

Unge norske amatørmusikere mødes i weekenden den 1. – 3. februar til seminar i Sæby Fritidscenter.

De 582 musikere kommer fra 24 forskellige orkestre i Norge, og mange er gengangere fra tidligere år. Seminaret havde 25 år jubilæum sidste år.

Arrangementet starter sent fredag aften, hvor de norske gæster ankommer med Color Line til Hirtshals.

Efter et godt morgenmåltid lørdag, vil de mange musikere starte med at spille lidt i de forskellige grupper, de er blevet opdelt i, og her efter vil mange sikkert benytte lejligheden til at se på byens forretningsliv, ligesom det har været tilfældet tidligere år.

De unge er i alderen 10 – 19 år, og bliver delt op i 4 musikgrupper alt efter alder og musikalsk kunnen, og hver gruppe har sin egen professionelle gæsteinstruktør. Der arbejdes med 4-5 numre i de enkelte grupper og med forskellige sværhedsgrader.

Søndag formiddag fortsætter øvelserne, og efter frokost er alle klar til at præsentere de indøvede numre for publikum ved en koncert i Sæby Hallen. Koncerten starter kl. 13.30 og er åben for alle, der har lyst til at lytte med.

Ved 15.30 tiden, søndag eftermiddag, er det så småt ved at være tid for nedpakning af ”musiklejren” igen og rejse hjemad, forhåbentlig godt fyldt med oplevelser og en del rigere på musikalsk kunnen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musikseminar for ungdomsorkestre fra Norge' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger