3 brande på nytårsmenyen hos Falck i Sæby

3 brande på nytårsmenyen hos Falck i Sæby

1. januar 2019 - kl. 12:29 - af

Nytårsdøgnet blev på Falckstationen i Sæby startet kl. 9.00 mandag morgen med nytårsparole, for brandmænd, seniorbrandmænd og tidligere brandmænd.

Der blev hygget og talt om nogen af de mange udkald, der gennem årene havde skabt størst indtryk hos kollegaerne. I talen fra ledelsen blev der fortalt om de om forandringer, der har præget året, ligesom udfordringerne i 2019 blev nævnt.

De kollegaer der ikke er her mere, af den ene eller den anden årsag, blev også nævnt, og så blev der lagt vægt på vigtigheden af at passe på sig selv i jobbet som brandmand. Alle blev de mindet med et minuts stilhed.

Efterfølgende fortalte stationsleder Henrik Stage om året på den lokale station i Sæby, og han oplyste, at der var kørt 94 udkald i 2018, hvilket ligger noget højere end tidligere år.

Derudover benyttede han lejligheden til at takke brandfolkene for deres gode kammeratskab og loyalitet, når alarmen går. Han sluttede med at ønske godt nytår.

Nytårsaften og nat
Normalt plejer nytårsaften at være en stille og rolig en af slagsen i Sæby, men lidt anderledes blev det i år. Allerede kl. 20.15 gik alarmen – brand i skraldespand.

Noget nytårsfyrværkeri var blevet placeret ovenpå en postboks på Boelsmindevej og havde antændt udover sig selv, noget emballage. Branden blev med lidt vand slukket, og der kunne returneres til stationen. Der måtte dog gøres holdt på Frederikshavnsvej, da der her stod et større batteri og brændte efter endt affyrring. Igen var midlet lidt vand.

Lige efter nytåret, nærmere kl. 01.15, måtte brandfolkene afsted igen. Denne gang var det en større container med avisaffald på hovedgaden i Præstbro, der var gået ild i. Ilden blev hurtigt slukket og for en sikkerhedsskyld blev resterne af det brandbare materiale dækket af skum, der kvæler eventuelle tilbageværende gløder.

En morgentur blev det slutteligt til, da alarmen for 3. gang lød, lidt efter kl. 6. Igen var det en container, der var ild i. Denne gang en af plast og på hjul. Den stod placeret på p-pladsen bag SuperBrugsen i Sæby.

Ilden var hurtigt slukket og containeren, blev som den forrige dækket med skum, inden de lokale brandfolk kunne vende hjem til en velfortjent nattesøvn.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '3 brande på nytårsmenyen hos Falck i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger