Indlæg: Birgits Børn er klar til folketingsvalget

Indlæg: Birgits Børn er klar til folketingsvalget

5. november 2018 - kl. 9:03 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Borgergruppen Birgits Børn.

Så er vi på banen igen. Efter en hård og opslidende kamp, for at få dagtilbudsområdet på dagsordenen, op til og under budgetforhandlingerne, er vi nu igen klar til at trække i arbejdstøjet. Hvis vi kort skal kommentere på det vedtagne budget, kan vi konkludere at det lykkedes at få dagtilbudsområdet på dagsordenen, endda så meget at de fandt hele 7,5 million til området. Det kan vi kun være meget stolte af, men vi slipper dog ikke helt budget 19 uden en lille smule malurt i bægeret. Når der er fundet 7,5 million til området, betyder det rent faktuelt at dagtilbudsområdet er løftet tilbage til det niveau man var på i marts 2018. Så flere penge til området = ja. Er det nok = Selvfølgelig ikke. Det pædagogiske personale er stadig presset, tavshedskulturen skal der stadig være fokus på og familieafdelingen har stadig udfordringer. Når det er sagt, er vi forhåbentlig på vej i den rigtige retning. I denne forbindelse skal vi selvfølgelig også sige tak, til alle dem der har støttet sagen, og fortsat gør det. Tak til jer ?

Hvad så nu?
Vi går spændt og venter på det forestående folketingsvalg, hvor vi igen vil kæmpe for at fokus havner på dagtilbudsområdet. Og alt tyder på at det bliver en sej kamp. DR og TV2 har allerede sendt spørgeskemaer ud til folketingskandidaterne, og med stor skam må vi konstatere at de også har valgt at forbigå dagtilbudsområdet, og blot holde sig til gennemtæskede emner som økonomi, integration og motorveje.

Vi er i dialog med FOLA, om hvordan vi i fællesskab med andre forældresammenslutninger rundt om i landet kan arbejde for en bedre hverdag for vores børn, og det pædagogiske personale.

Så helt kort sagt nyder vi, at det lykkedes at sætte de mindste borgere i kommunen på dagsordenen, og forbereder os på at gøre en indsats på landsplan.

Peter Christensen, på vegne af Styregruppen
Borgergruppen Birgits Børn

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Birgits Børn er klar til folketingsvalget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger