
mef
Afslutning i Voersaa IF’s ungdomsafdeling
16. oktober 2018 - kl. 13:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Søndag den 14. oktober afholdte Voersaa IF afslutning for ungdomsafdelingen. Dagen startede med en tur i svømmehallen, hvor de cirka 50 ungdomsspillere gav den fuld gas i vandrutsjebanen og de forskellige bassiner. Efter et par timer gik turen videre fra svømmehallen til klubhuset i Voerså, hvor de forskellige trænere skulle opsummere sæsonen.
Inden det skete, blev alle de frivillige trænere, forældre og andre omkring holdene takket for den store hjælp, de har ydet det sidste år. Uden dem eksisterer ungdomsafdelingen ikke. Klubben kan konstatere at trods områdets størrelse og udfordringer fra diverse politiske beslutninger, opretholdes stadig en ungdomsafdeling, hvor spillerne bliver ved at komme for at hygge og spille en masse fodbold.
Trænerne gennemgik sæsonen for de forskellige hold, hvorefter hver spiller på holdene U7, U8, U10 og U11 kom op og fik en fortjent medalje. Ved de ældre spillere på U14-holdet blev der uddelt pokaler. Her fik Patrick Rasmussen ’Årets bisse’. Årets fidus gik til Christian Sørensen. Oliver Rohde fik årets flid og sidst men bestemt ikke mindst, gik årets spiller til Frederik Christiansen.
Dagen blev sluttet af med de traditionelle røde pølser samt den røde eller grønne sodavand, og efter 4 timers hyggelig afslutning kunne børn, forældre og trænere sige tak for i år og på gensyn i hallen til indendørs fodbold.
Voersaa IF takker for en god sæson.
- cof
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Afslutning i Voersaa IF’s ungdomsafdeling' til en bekendt