
Værestedet i Lyngså søger om forhøjet tilskud
4. marts 2018 - kl. 1:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kulturhuset Værestedet i Lyngså søger om forhøjet driftstilskud for 2018 og årene fremover. Ansøgningen er sat til politisk behandling på næste møde i Kultur- og Fritidsudvalget på onsdag.
Værestedet har indtil 2016 modtaget et samlet driftstilskud på 50.000 kr. årligt. Beløbet har været fordelt med 30.000 kr. fra Kultur- og Fritidsudvalget, medens 20.000 kr. har været udbetalt som husleje for dagplejernes brug af huset. Dagplejernes kontrakt blev opsagt pr. 1. april 2016, og Værestedet mistede således 20.000 kr. i årlig lejeindtægt.
I 2017 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at hæve Kulturhusets driftstilskud til 50.000 kr. gældende for 2017.
Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller forud for mødet, at Kultur- og Fritidsudvalget tager stilling til, om Kulturhuset Værestedet skal have forhøjet driftstilskuddet.
Tekst af Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Værestedet i Lyngså søger om forhøjet tilskud' til en bekendt