
Uddannelsesmulighederne skal styrkes, ikke svækkes!
7. februar 2018 - kl. 9:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Regeringen har ved flere lejligheder slået fast, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. Det er der også god mening i, fordi det er efterspørgsel efter den slags job i både samfund og erhvervsliv.
Hvad der giver knap så meget mening er, at samme regering så svinger sparekniven overfor erhvervsskolerne. Og specielt i provinsen, kan et betyde lukning af uddannelsesinstitutioner, hvilket vil gøre Danmark endnu skævere.
Den evindelige og bevidstløse 2%’s besparelse hvert år må ophøre. Dét er SF’s klare holdning.
Vi ønsker også at styrke erhvervsskoleområdet i provinsen med et såkaldt yderområdetilskud, som i gennemsnit vil udgøre 2,5 mio. pr. uddannelsessted.
Derudover vil SF give nye uddannelser udenfor storbyerne et etableringstilskud på 5 mio. kr. Dét skønnes at føre til oprettelse af 10-15 nye uddannelsessteder, som kan være en utrolig vigtig vitaminindsprøjtning for et yderområde.
Uddannelsesmulighederne skal styrkes, ikke svækkes!
Venlig hilsen
Jørgen Bing
Medlem af Hjørring Byråd (SF)
&
Christina Lykke Eriksen
Medlem af Frederikshavn Byråd (SF)
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Uddannelsesmulighederne skal styrkes, ikke svækkes!' til en bekendt