Nikolaj rykker i Elite-rækken i badminton

Nikolaj rykker i Elite-rækken i badminton

10. januar 2018 - kl. 0:33 - af

Sæby-drengen og badmintonspilleren Nikolaj Blunck har et stykke tid ligget som nummer 1 på den danske U15 rangliste for Mesterrækkespillere i badminton. Men det slutter nu, idet han rykker op blandt Danmarks absolut bedste spillere på Elite-ranglisten.

I weekenden den 6. – 7. januar var alle spillerne samlet i Hørning ved Aarhus til et kæmpe stort stævne. I single vandt Nikolaj sin pulje om lørdagen, men søndag morgen led han nederlag i kvartfinalen til en morgenfrisk spiller fra Holstebro.

Anderledes så det ud i herredouble. Sammen med makkeren fra Viborg vandt Nikolaj 2 kampe om lørdagen. Søndag middag vandt de så semifinalen over et fynsk par, og søndag sidst på dagen blev en hård og nervepirrende finale vundet over et midtjysk par. Det så ellers sort ud efter første sæt, men parret fik ændret gameplan til andet og tredje sæt, og så var den største pokal vundet.

Herredoublefinalen tiltrak mange mennesker, der ville se stævnets fire bedste herrespillere i aktion, og de fik dramatik og flot badminton i rigelige mængder. Nikolajs makker springer på et tidspunkt efter bolden, hvorved han havnede på maven uden for banen, og Nikolaj stod så i nogle sekunder alene tilbage på banen. Men han holdt skansen, til makkeren igen var på benene og tilbage på banen. Det er dramatik til stor underholdning for publikum. Men badminton er en gentleman sport, og der var ikke et ondt ord over nettet kollegerne imellem.

I mixdouble gik Nikolaj også hele vejen sammen med Laura Laursen fra Viby. De vandt ottendedelsfinalen lørdag, for så at fortsætte søndag med at vinde kvartfinalen mod to af Nikolajs bedste venner. Semifinalen blev vundet søndag eftermiddag mod et par fra Rønde, og søndag aften vandt de så finalen over et par fra Aalborg og Lillerød. Så også i mixdouble blev det det en stor pokal. Så nu skal der spilles i Eliterækken.

Nikolaj har slet ikke spillet nogen stævner nord for Limfjorden i denne sæson, da der ikke har været nogen på Mesterrækkeniveau. Så det indebærer mange weekender med lange ture og overnatninger, og de omkostninger der er forbundet der med. Desværre står sponsorer ikke i kø for at støtte ungdomsatleter på individuelt niveau. Men forhåbentlig dukker der nogen op, som kan se idéen i, at en lokal spiller fra Vendsyssel gør sig særdeles godt bemærket på landsplan.

I Eliterækken indebærer det også en hel del stævner på Sjælland, ligesom der også skal licens til at spille i udlandet.Team Danmark støtter i form af træning en gang om ugen.

Nikolaj’s drøm er ar blive ligaspiller på højeste niveau.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nikolaj rykker i Elite-rækken i badminton' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER