
Et opråb til miljøsvin fra en ellers glad løber
26. december 2017 - kl. 8:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra en af avisens mange læsere.
1. Juledag, som ellers starter så godt med en løbetur, ender med et samlingsobjekt af klamme øldåser smidt i naturen på Gedebjergvej i Sæby.
Dette er til de miljøsvin, som tilsyneladende er ligeglad med de naboer, som er landmænd, og som bruger jorden, hvor de afsmidte dåser ligger, til dyrkning af blandt andet foder til deres dyr, hvor dåserne kan få fatale konsekvenser for dyrene.
Det er vores allesammens natur, som IKKE nedbryder disse dåser af sig selv. Husk at tage et ansvar, og lade dåserne ligge i bunden af bilen, til de kan komme i en skraldespand.
Drik jeres dåser et andet sted, hvis I ikke kan finde ud af at smide dem andre steder end i vores natur, hvor både mennesker og dyr skal
leve.
På billedet ses hvad der blev fundet på en strækning på blot 200 meter!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Et opråb til miljøsvin fra en ellers glad løber' til en bekendt