Christina Lykke (SF): <br>Det handler om mennesker

Christina Lykke (SF):
Det handler om mennesker

21. november 2017 - kl. 7:27 - af

Det er ikke systemer, der får folk i arbejde. Det er mennesker, der får folk i arbejde. Det er ikke systemer, der gør børn dygtigere. Mennesker gør børn dygtigere. Det er ikke systemer, der gør mennesker glade. Det er mennesker, der gør andre mennesker glade. Det er ikke systemer, der flytter mennesker til et bedre sted. Det er menneskers fortjeneste, når det sker.

Ovenstående er noget, der bliver rigtig tydeligt, når vi taler politik. Beslutninger, som vedrører mennesker, er næsten altid komplicerede. Alligevel gøres der et forsøg på at forenkle ting. Ofte sker det ved at lave skemaer, kasser og systemer. Min erfaring gennem otte år i politik er, at virkeligheden altid er mere kompliceret, end den kan beskrives i en kort sagsfremstilling.
Jeg vil kæmpe mod systemtænkning i det nye byråd. Et byråd, som består af 29 levende mennesker. Almindelige mennesker som dig og mig. Mennesker med jord under neglene og med begge ben på jorden. Jeg håber meget, at det nye byråd kommer til at afspejle befolkningen i hele Frederikshavns Kommune.

Jeg håber på mangfoldighed i byrådet. Unge, ældre, kvinder, mænd, mødre, fædre, bedsteforældre og folk med både korte og lange uddannelser.

Jeg er ikke selv født ind i politik. Jeg blev politisk interesseret, da jeg som ung kom i ungdomshuset i Frederikshavn. Et hus, som politikerne dengang valgte at lukke. Politisk brænder jeg for at skabe bedre forhold for mennesker i kommunen. Mennesker vil altid interessere mig mere end de tal og systemer, som også er en del af opgaven, når man er en ansvarlig politiker.

Når du sætter dit kryds i dag, håber jeg på, at du vil lade dig repræsentere af et medmenneske i byrådet. Et levende menneske, der har begge ben plantet i virkeligheden, med højtråbende børn, masser af ukrudt i haven og alt for mange enlige strømper.

Christina Lykke Eriksen
SF

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Christina Lykke (SF):
Det handler om mennesker'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER