
Efterlysning af meget speciel kat…
14. november 2017 - kl. 8:26 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis I har hund eller kat ligesom vores familie, kan I sikkert forestille jer, hvor bekymrede og kede af det man bliver, når de pludselig er væk.
Vores kat Dorte har nu været væk i en uge, siden mandag den 6. november om eftermiddagen. Hun plejer kun at komme ud kort tid af gangen og har altid været inde om natten. Hun er det første vi tænker på om morgenen, når vi står op, vi leder efter hende mange gange i løbet af dagen og er lige ved at køre galt, når vi ser noget hvidt i vejkanten, fordi vi tror det er hende.
Vi tænker selvfølgelig på, om hun sidder fast et sted eller ikke kan finde hjem, og vi vil faktisk hellere finde hende påkørt end ikke vide, hvad der er sket.
Det vil betyde rigtigt meget for os, hvis I vil kigge en ekstra gang i jeres skur og udhuse, i busken, når I løber en tur eller følger Jeres børn i skole.
Vi bor på Grønhedevej 19, Sæby, så hun kan nu sagtens være nået ned omkring Sydskolen – måske længere.
Dorte er cremefarvet med brunt ansigt, brun hale og brune poter. Hun er langhåret og har blå øjne.
Man kan kontakte Eva Abel på tlf. 2784 8173 eller tlf. 2344 0770.
Dusør gives: 2.500 kr.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Efterlysning af meget speciel kat...' til en bekendt