Frederikshavn: Flådestation skal ikke amputeres

Frederikshavn: Flådestation skal ikke amputeres

26. oktober 2017 - kl. 10:44 - af

Frederikshavn Kommune har torsdag foretræde for Folketingets Forsvarsudvalg. Mødet skal kaste lys over en række forhold, som Frederikshavn Kommune mener er afgørende for de forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, der foregår netop nu. Det er vigtigt at bevare en hel enhed i byen, mener kommunen.

Det er med lige dele bekymring og undring, at en deputation fra Frederikshavn Kommune med borgmester Birgit S. Hansen i spidsen i dag er på Christiansborg for at møde Forsvarsudvalget. Efter regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig blev offentliggjort i sidste uge, er der behov for at yderligere oplysninger kommer frem i forhandlingerne. Det mener et enigt Byråd i Frederikshavn Kommune, der som værtskommune for Flådestation Frederikshavn – og de over to tusind lokale forsvarsarbejdspladser – vil i dialog med forligsparterne om balancen mellem de nuværende flådestationer:

”Vi vil drøfte forligskredsens tanker om den fremtidige udvikling af Flådestation Frederikshavn og de dertil hørende faciliteter. Vi fornemmer, at der er kræfter, der ønsker at rykke afgørende på balancen mellem vores flådestationer. Og vi mener, den nordjyske side af sagen mangler at blive beskrevet. Vi anerkender, at Forsvaret har behov for at optimere driften, men må samtidig konstatere, at vi som skatteborgere undrer os over udspillet. Når vi i Frederikshavn har forsvarsfaciliteter og anlæg, der netop er moderniseret for to milliarder kroner, så giver det ikke mening at tale om at flytte noget, og skille hovedet fra kroppen så at sige. Samtidig vil vi gerne understrege behovet for, at beslutningen træffes af politikerne. Vi tager afstand fra, at man udlægger rammebeslutninger, der efterfølgende skal udfyldes af det militære system. Vores erfaring er nemlig, at de udfyldelser i praksis bliver skævdelte i forhold til nærheden til hovedstaden. Vi ønsker at forligskredsen træffer en politisk beslutning om Flådestationen i Frederikshavn, der sikrer den ledelsesmæssige vægt, også i fremtiden,” siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Byrådet er optaget af den rolle som Flådestationen og ikke mindst Søværnets skoler spiller i det maritime centrum, som Nordjylland i almindelighed – og Frederikshavn i særdeleshed – udgør i Danmark. Synergien giver store erhvervsmæssige muligheder lokalt, nationalt såvel som i international sammenhæng.

Mødet finder sted i Forsvarsudvalget torsdag den 26. oktober, kl. 13.15.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn: Flådestation skal ikke amputeres' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER