Frederikshavn kommune gør børnene til tabere

20. oktober 2017 - kl. 6:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Med den nye gæstedagplejeordning i Østervrå samt Hørby/Dybvad dagpleje, er muntre børnestemmer og brede smil afløst af stille og usikre børn, som længes efter at blive afhentet fra gæstedagplejen.

Hjemme er leg ofte udskiftet med søgen efter tryghed i forældrenes skød, urolig nattesøvn og angsten for igen den næste dag at blive efterladt hos en fremmed gæstedagplejer.

Dette er konsekvensen for mange børn i de mindre byer i Frederikshavn Kommunes kamp for besparelser. Hidtil har Østervrå- og Hørby/Dybvadgrupperne haft en ordning, hvor dagplejebørn, i tilfælde af ferie eller sygdom, blev passet hos de, for børnene, kendte kollegaer fra de respektive grupper.

Grundet ønskede besparelser har kommunen, uden samråd med de implicerede parter, forringet gæstedagplejeordningen i en sådan grad, at den ikke fungerer, hverken for dagplejere, forældre eller børnene, som bliver de egentlige tabere i dette økonomiske puslespil.

Frederikshavn kommune ser en mulighed for besparelser ved behov for gæstedagpleje, at fylde de tomme/ledige pladser hos de kommunale dagplejere i andre byer, som ikke har fire dagplejebørn, da denne løsning for kommunen er uden ekstra omkostninger. Vi forældre kan godt se logikken i kommunens tankegang, men ordningen tilgodeser ikke de udfordringer, vi som forældre oplever.

De udfordringer, vi oplever, er behovet for flere pasningstimer, grundet længere kørsel til andre byer. Dette resulterer i at gæstedagplejerne opnår en arbejdsdag på op til 11 timer og en arbejdsuge på over 48 timer, hvilket strider mod deres overenskomst og ansættelsesvilkår. At benytte de ledige pladser løser blot problemet på kort sigt, idet gæstedagplejerne skal afspadsere for deres overarbejdstimer, hvor ved disse børn skal i gæstedagpleje i andre byer, hvilket igen betyder overarbejde, og på den måde kører hjulet rundt og rundt.

En forælder til en 2-årig dreng beretter, at deres søn i en periode på blot tre uger, er blevet passet hos hele fire forskellige dagplejere. Det er på ingen måde i barnets tarv at agere kastebold i kommunens økonomiske puslespil.

Et alternativ til ovenstående er, at kommunen er i forhandling med byens privatejede vuggestue om muligheden for at “købe” gæstepladser. Dette gør at børnene forbliver i vante omgivelser, og pasningsbehovet rent tidsmæssigt ikke øges, men en egentlig besparelse er der næppe udsigt til, hvorfor man i vores optik lige så godt kunne bibeholde den eksisterende ordning, hvor man betaler dagplejeren et honorar for et 5. barn. De for vores børn kendte dagplejere er særdeles kompetente og vellidte, og de yder hver dag en enorm indsats for at sikre børnenes trivsel, men den nye pasningsordning lægger et enormt pres på dagplejerne. De plages ofte af dårlig samvittighed over at holde ferie eller at være ramt af sygdom, da de er klare over, at den nye pasningsordning er mangelfuld, og på ingen måde tilgodeser børnene.

På lang sigt bør kommunen overveje, hvilke konsekvenser en sådan forringelse i muligheden for børnepasning giver. Flere forældre vil formentligt fravælge den kommunale dagpleje eller vælge børnepasning i nabokommunen, hvis dennes tilbud er bedre. I værste fald vil børnefamilierne føle sig tvunget til at flytte væk fra de mindre byer, hvor pasningsordningerne er utilstrækkelige, hvilket vil påvirke både byernes forenings- og erhvervsliv i en negativ retning.

Det største og væsentligste dilemma i det nye tiltag ligger helt klart i, at vi af kommunen er tvunget til at aflevere vores børn, hos en for alle parters vedkommende, ukendt dagplejer. Når vi afleverer om morgenen, oplever mange af os, hvordan denne utrygge situation påvirker vores børn i en sådan grad, at vi ikke kan eller vil acceptere det.

Vi oplever om morgenen ved aflevering grådkvalte børn, som klamrer sig til os og inderligt beder os om ikke at gå, og enhver forælder ved hvor ondt det gør. Flere gange må vi, som forældre, køre grædende på arbejde i frustration og afmagt over, at kommunen tvinger os til at efterlade vores barn med tårerne trillende ned ad kinderne, bange og svigtet.

At udsætte sit barn for denne form for omsorgssvigt er der selvklar ingen forældre som ønsker, og derfor ser vi os nødsaget til at finde alternative løsninger til gæstedagplejen. Vi tager fri, afspadserer, beder bedsteforældre og andre familiemedlemmer tage fri, hvilket jo ikke er en holdbar løsning på sigt.

Vi som forældre ønsker at sikre en god og tryg opvækst for vores børn, og ville ønske at Frederikshavn kommune ville det samme.

Henriette Grøndal, på vegne af forældrene til dagplejebørnene i Østervrå, Hørby og Dybvad.