Planlægning af boliger på Langtvedvej i Sæby

Planlægning af boliger på Langtvedvej i Sæby

16. oktober 2017 - kl. 6:38 - af

Plan- og Miljøudvalget har på udvalgets seneste møde sagt ja til, at der kan igangsættes planlægning for en 80.000 m2 stort område ved Langtvedvej nær Nellemanns Have i det nordlige Sæby.

Frederikshavn Kommune har modtaget en ansøgning fra en privat lodsejer om at påbegynde lokalplanarbejde for åben-lav boliger på et område ved Langtvedvej. Henvendelsen vedrører dele af matriklerne 6ab og 6d samt 6ø Langtved by, Volstrup, og 102c Sæby Markjorder.

Nellemanns Have ejer matriklen 6ø, hvilket i forbindelse med den igangværende lokalplanlægning for Nellemanns Have har været inkluderet som helårsbeboelse. Center for Teknik og Miljø samt begge bygherrer er enige i, at det er mere hensigtsmæssigt at inkludere matriklen i denne lokalplan for at sikre et mere sammenhængende boligområde. Udkast til lokalplan vil blive udarbejdet af ansøger.

Arealet er beliggende inden for kommuneplanramme ”Boligområde Langtvedvej”. Kommuneplanrammen angiver anvendelsen som boligområde til helårsboliger. Det ansøgte område er beliggende i landzone og er ikke lokalplanlagt. Ansøger ønsker at planlægge inden for de gældende kommuneplanrammer for området. Da området i dag er beliggende i landzone og ikke er lokalplanlagt, kræver det ansøgte, at der udarbejdes en lokalplan, som samtidig overfører området fra landzone til byzone.

Derudover anmoder ansøger om at tilrette afgræsningerne for kommuneplanrammen og for den rekreative planramme lige øst for, så det i højere grad vil afspejle de faktiske forholde mellem det nuværende landbrugsareal og det kuperede grønne rekreative areal. Denne ændring kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg.

Center for Teknik og Miljø vurderer, at lokalplanlægning for boliger på dette areal er i tråd med, hvad der er planlagt for området i kommuneplanen, og at udvidelsen af byzoneafgræsningen følger et naturligt ”inde fra og ud”-princip for byudviklingen.

Hvis man vil se det nøjagtige område, der planlægges udstykket, kan dette link benyttes:

http://frederikshavn.dk/meetings/Plan-%20og%20Milj%C3%B8udvalget%20(%C3%85ben)/2017/10-10-17/0Referat%20samlet%20-%20%C3%85ben.pdf

og derefter scrolle til siderne 151-152.

Tekst af Per Rye

Langtvedvej

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Planlægning af boliger på Langtvedvej i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger