Behandlingstilbud til personer med misbrug

Behandlingstilbud til personer med misbrug

12. oktober 2017 - kl. 0:09 - af

Behandlingscenter Nordenfjord tilbyder gratis anonym ambulant stofmisbrugsbehandling for borgere i Frederikshavn og Hjørring kommuner.

Ønsker du behandling for dit misbrug, kan du få hjælp til behandlingen. Der findes tilbud til personer med misbrug af alkohol, stoffer og/eller medicin. Misbrugsbehandling bevilget af Frederikshavn Kommune er gratis!

Der er åben anonym rådgivning
Der er gratis anonym ambulant stofmisbrugsbehandling. Der er i afdelingens åbningstid mulighed for anonym rådgivning, hvis du ikke ønsker at oplyse dit navn. Ved henvendelse til udredningsmedarbejderen har du mulighed for at tale om dine tanker om misbrug og muligheder for behandling. Pårørende er også velkomne til at kontakte rådgivningen.

Anonym stofbehandling henvender sig til personer, der:

  • er over 18 år
  • hvor hash, kokain, amfetamin eller andre stoffer fylder for meget i hverdagen
  • har et reelt ønske om at reducere eller stoppe misbruget
  • har brug for anonymitet
  • har afklarede boligforhold
  • er under uddannelse, i beskæftigelse eller har anden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kontakt kan ske via tlf.nr.: 41 93 69 93 og Åben Anonym Rådgivning tlf. 98 45 67 89.

Unge under 18 år
Er du under 18 år – eller forælder til en ung under 18 år – med et begyndende misbrug, kan du kontakte det Mobile Ungeteam for en snak om mulighederne for behandling af misbrug.

Mobilt Ungeteam har tlf.nr. 41 22 55 57 (Lotte Nyholm) og 41 22 55 56 (Søren Frederiksen).

Sådan kommer du i behandling
For at få bevilget behandling skal du gennem et udredningsforløb. Læs mere i pjecen “Velkommen til Udredningen” via dette link: http://frederikshavn.dk/PDF%20Dokumenter/Handicap-og-Psykiatri/Misbrugsbehandling%20og%20Socialt%20Udsatte/Pjece%20-%20Velkommen%20til%20Udredningen.pdf

Ifølge Serviceloven § 101 er der behandlingsgaranti på misbrugsområdet for alle borgere i Danmark. Det betyder konkret, at fra man henvender sig med ønske om behandling, til der tilbydes behandling, må der højst gå 14 dage. Med udgangspunkt i udredningen bevilges behandlingen. Behandlingen er gratis. Der vil dog blive beregnet egenbetaling for kost og logi ved døgnbehandling.

Behandling for misbrug kan gives som tilbud om

  • Ambulant behandling – varetages primært af Behandlingscenter Nordenfjord
  • Døgnbehandling – varetages af private tilbud
  • Substitutionsbehandling – varetages af Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte

Er du misbruger eller tidligere misbruger og gravid, er Familieambulatoriet et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af alkohol og / eller andre rusmidler og medicin. Tilbuddet gælder også dine børn.

Er du bekymret for en borger?
Team 99 er et tilbud til borgere, som grundet sociale udfordringer, misbrug eller andre former for ondt i livet, vælger at trække sig fra netværk og samfund. Team 99 er et opsøgende tilbud, som anonymt tilbyder hjælp til at få etableret en kontakt til samfundet igen.

Team 99 kræver ikke visitation eller særlig henvisning. Alle kan henvende sig med deres bekymring for en medborger eller familie, som lever ensomt og isoleret – eller for sig selv.

Har du kendskab eller kontakt til en borger, hvor du overvejer, om Team 99 kan være et brugbart tilbud, må du gerne kontakte Team 99 på tlf. 20 31 89 71 eller tlf. 23 82 54 09

Fakta
Afdelingen for Misbrugsbehandling og Socialt Udsatte har til huse på adressen ​​Søster Annas Vej 4 i Frederikshavn.

Via dette link kan man læse mere om Behandlingscenter Nordenfjord: https://nordenfjord.hjoerring.dk/

ligesom man kan sende en mail på anonym.nordenfjord@hjoerring.dk. Mails besvares alle hverdage i dagtimerne.

Via dette link kan der læses meget mere om relevante kontaktmuligheder for behandling:

http://frederikshavn.dk/Sider/Misbrugsbehandling.aspx?topemne=065a005a-6fe6-4901-8882-73966da275b4&emne=7f0923e1-42da-4606-8fa3-dc8ef3a691db

Tekst af Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Behandlingstilbud til personer med misbrug' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER