
Sæby Scenen søger frivillige hjælpere
4. oktober 2017 - kl. 8:24 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mens Sæby Scenen venter på støtte til renovering af Skovlyst, fortsætter aktiviteterne i huset. Der er børne- og ungdomsgrupper der spiller teater, forberedelse til John Mogensen, The Irish Waterfalls og meget andet.
Alle disse aktiviteter kan kun ske ved hjælp af mennesker, som på ulønnet og frivilligt grundlag, engagerer sig i de mange praktiske opgaver. Derfor er Sæby Scenen nu ude for at søge interesserede, som sammen med stedets øvrige aktive, har lyst til at yde en mindre eller større indsats, for at bakke op om et levende teatermiljø og et historisk hus.
Skovlyst er et aktivt hus, hvor børn, unge og voksne arbejder sammen om forestillinger. Det skaber sammenhold og ansvarsfølelse, samtidigt med at man har det morsomt.
Der søges hjælpere til opgaver med skabelse af kulisser, syning af kostumer, vedligeholdelse af bygningen og udenoms arealer, servering ved arrangementer og almindelig rengøring, samt hjælp til lys og lyd.
Derfor indbydes alle interesserede til orientering og drøftelse søndag den 15. oktober kl. 14 på Skovlyst, Kildevej 51. Der vil være kaffe på kanden og kage.
Tilmelding kan ske ved henvendelse til Margaretha Cedergren på 2750 6169, lilleskoven@hotmail.com.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Scenen søger frivillige hjælpere' til en bekendt