
Der er medvind i Nellemanns Have
2. oktober 2017 - kl. 8:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
De kunne næsten ikke få hænderne ned. Sæby Planteskole, vil sponsorerer et nyt staudebed til dem, og Lasse fra planteskolen, kommer torsdag i næste uge, hvor han tegner et helt nyt bed til dem i farve -, højde og sæson. Sikke en hjælp til havens venner og ikke mindst til havens gæster. Nellemanns Haves Venner glæder sig.
Det var en rigtig god nyhed at fortælle til kaffen i dag, hvor de var en mindre forsamling end normalt, blot 18, så der var plads til alle.
Freddy havde taget “sin” græsslåmaskine med og kørte slalom imellem planterne i den nye Hvass skov, det var med at holde tungen lige i munden, så de små træer ikke blev kørt over. Men i foreningen ved de altid, hvor de har Freddy. Alle andre var nede i forhaven og på heden.
Så de hyggede sig gevaldigt, og der blev rigtig gået til den. Stien blev revet og kantet, og alle de nedfaldne æbler fjernet fra stien, og bedene ned til søen blev ordnet af et par seje “piger”.
Endnu en pragtfuld dag i haven, hvor vejret var med de seje ”Venner”.
En kommentar til “Der er medvind i Nellemanns Have” under annoncerne.
Det er altid godt med MEDVIND – Haven er en rigtig perle i byen