Børnebogsklassiker er blevet til teater

Børnebogsklassiker er blevet til teater

19. september 2017 - kl. 8:31 - af

”Palle alene i verden” – Jens Sigsgaards børnebogsklassiker fra 1942 kan i denne uge opleves i en billedrig og forunderlig dukketeater-forestilling for de 6-10 årige.

Nogle gange er verden ikke venlig. Så er alt irriterende, dumt og uretfærdigt lige fra morgenstunden. Og man kunne ærlig talt godt ønske, at både den skrappe mor, overboens arrige hund og klassekammeraterne der driller, rejste ad hekkenfeldt til. Eller tænk, hvis man var helt alene i verden og kunne bestemme alting selv. Det ville være fantastisk! Eller ville det?

Drengen Palle vågner en dag op og opdager, at han er det eneste menneske i verden. Med alle de muligheder og udfordringer det giver. For nu kan han gøre hvad han vil – køre brandbil, flyve flyvemaskine, spise sig mæt i lækre kager fra bagerbutikken og endda få hele legepladsen for sig selv. Men han opdager, at der alligevel mangler noget – og at det er, at det er(spørg ditte) sjovest at vippe, når man er to.

Det er Randers Egnsteater, der står bag den skægge og visuelt skønne teaterforestilling skabt til vores moderne digitale nutid. ”Palle alene i verden” er fuld af fest og farver, men alvoren er ikke glemt. Mennesket er ikke skabt til at være alene – og børn er slet ikke.

Giacomo Ravicchio, der med Teater My i 2012 fik en Reumert for Årets Børne- og Ungdomsforestilling, og som i år var nomineret i samme kategori igen, står bag både instruktion og scenografi. Dramatiseringen har Giacomo stået for sammen med dramaturg Bent Holm, og det er Randers EgnsTeaters skuespillere Lisbeth Knopper og Morten Bo Koch, der fører dukkemager Per Christensens flotte dukker. Den anerkendte lysdesigner Mads Nielsen har lavet lys og den prisvindende komponist Jerome Baur har lavet musikken til forestillingen.

Familieforestillingen ”Palle alene i verden” vises på Vendsyssel Teater Lørdag d. 23. september 2017 kl. 13:00.

Foto Søren Pagter

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnebogsklassiker er blevet til teater' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER