
Generationsskifte hos THIELE i Sæby
31. august 2017 - kl. 0:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torben Jensen har i snart to årtier været synonym med Thiele i Sæby. Torben har valgt at gå på pension og overlader butikken til sin niece Pernille Asp. Overdragelsen og Pernilles tiltræden som chefoptiker i Sæby, fejres ved en reception fredag d.1. september mellem 15-17 i butikken. Ved receptionen vil Pernille byde på både bobler og lidt godt til ganen.
Generationskiftet i butikken betyder ikke at alting skal laves om. Den gode service og kundepleje og det gode udvalg af kvalitetsstel er en filosofi Pernille Asp vil arbejde målrettet på at bibeholde. Overgangen mellem de to familiemedlemmer kommer kunderne i butikken til gode, via en række af ekstraordinært gode tilbud som vil kunne erhverves hvis man kommer forbi butikken i dagene fra 30/8 helt frem til 9/9.
Der vil derfor være god fornuft i at kigge forbi Thiele i Sæby hvis dine briller også trænger til et lille generationsskifte, lige nu. Pernille og resten af personalet står hver dag klar til at rådgive dig gennem optikkens farverige univers.
”Vi er stolte over at videreføre de traditioner Torben gennem de sidste 19 år har bygget op her i Sæby, men ligeså meget på at videreføre de ting Thiele som virksomhed igennem 200 år har øvet sig på at blive bedst til.” som Pernille udtrykker det.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Generationsskifte hos THIELE i Sæby' til en bekendt