Foredrag med Rapperen NIARN til Sindets Dag

Foredrag med Rapperen NIARN til Sindets Dag

26. august 2017 - kl. 11:56 - af

Arbejdsgruppen bag Sindets Dag i Frederikshavn Kommune, er nu klar til at løfte sløret for hvad der skal foregå på Sindets Dag den 10. oktober, dagen bliver også kaldt ”10-10-10”.

For 3. år i træk markeres Sindets Dag i Frederikshavn Kommune som én stor samlet aktivitet, hvor rigtig mange lokale aktører indenfor psykiatri og misbrug er involveret.

Igen i år bliver der sat fokus på motion, og som tidligere bliver der afholdt et ”psykelløb” på 10 km samt en gåtur på 5 km. Navnet 10-10-10 henviser til 10 km. den 10. i 10. Alle aktiviteter tager udgangspunkt i og omkring Det Musiske Hus i Frederikshavn, og det er også her at psykeløbet og gåturen starter og slutter.

”Vi har de sidste par år brugt sloganet ”Motion er godt for Sindet” og det bruges selvfølgelig også i år. Der ud over vil vi i år sætte fokus på misbrug, primært blandt de unge mennesker i kommunen. Netop misbrug er en af de store syndere, når vi taler om udvikling af psykiske lidelser, så derfor er det meget vigtigt at rette fokus mod det stigende misbrug, som vi desværre er vidne til”, udtaler Søren Vestergaard Pedersen og Niels Chr. Jensen fra styregruppen.

”Vi har jo tradition for at have et ”hovednavn/en kendis”, når vi afholder Sindets Dag, og det har vi selvfølgelig også i år. Vi har lavet et scoop, og fået fat i rapperen NIARN – alias Niels Roos”, fortæller en meget glad og tilfreds Niels Chr. Jensen fra SIND.

NIARN vil være til stede på dagen, og holder et spændende GRATIS foredrag i Det Musiske Hus. Niels Roos levede i mange år et liv som den feterede rapper NIARN med op- og nedture, og et liv styret af sit store misbrug. Nedturen kulminerede i 2013 med en indlæggelse på Hvidovre Hospital, hvor han var døden nær. Her fik han stillet diagnosen betændelse i bugspytkirtlen. Den var forårsaget af et mangeårigt alkohol- og stofmisbrug. Han var indlagt i en måned og var i overhængende livsfare. Niels Roos fortæller også om sine psykiske lidelser, som fulgte med hans misbrug.

Efter sit foredrag vil lokale aktører indenfor rådgivning, støtte/hjælp til både alkohol og stofmisbrug komme på scenen, og orientere om hvilke muligheder der findes for at få hjælp.

Som optakt til Sindets Dag bliver der afholdt en række spændende foredrag på 3 Biblioteker. Alle foredrag bliver afholdt af foredragsholdere fra EN AF OS kampagnen, og alle foredragsholderne har på egen krop og sjæl været ramt af psykisk sygdom, så de ved hvad de taler om.

Psykisk sygdom smitter ikke, det gør tabu.

  • Sæby Bibliotek den 5. september kl. 19.00
  • Frederikshavn Bibliotek den 13. september kl. 19.00
  • Skagen Bibliotek den 20. september kl. 19.00

Alle ovennævnte foredrag er GRATIS.

SIND’s foredrag med Diana Benneweis på Frederikshavn Bibliotek den 6. september, bliver naturligvis også en del af optakten til Sindets Dag.

Programmet for Sindets Dag den 10. oktober ser således ud:
13.00: Udstilling åbner i foyer i Det Musiske Hus åbner.

13.30: Underholdning med ”Bakkely-koret” under ledelse af Knud-Erik Thrane.

13.50: Velkomst ved borgmester Birgit Hansen og landsformand Birgit Elgaard fra Bedre Psykiatri.

14.00: Psykelløb og gåtur skydes i gang.

16.00: Foredrag med NIARN i Det Musiske Hus store sal.

17.30: Lokale aktører fra misbrugsrådgivning fortæller om muligheder for hjælp og støtte.

Foyeren i det Musiske Hus vil hele eftermiddagen syde af spændende aktiviteter fra de forskellige aktører, der er med i Sindets Dag.

Alle har en lille stand/udstilling, som netop fortæller om deres tilbud om hjælp og støtte til psykisk sårbare og misbrugere samt til deres netværk og pårørende.

Slogan for arrangementet den 10. oktober: ”Mød 9’arn den 10’ende”.

Billetter til foredraget med NIARN kan bestilles/købes via www.billetten.dk eller på Turistkontoret, og som tidligere nævnt er foredraget GRATIS, dog skal man betale billetgebyret på 10 kr.

Følg os på Facebook: https://www.facebook.com/101010Frederikshavn/?ref=ts&fref=ts

Følgende aktører medvirker i Sindets Dag 2017:

  • Bedre Pyskiatri
  • SIND
  • Idrætsforeningen Mob din Krop
  • SIND Ungdom
  • EN AF OS / Psyk-info
  • SIND’s Benzorådgivning
  • Frederikshavn Kommune’s Socialpsykiatri og misbrug
  • Fontænehuset
  • SSP & Gadeteamet
  • Barnets Blå Hus & Tuba
  • Lille-Skole for voksne
  • Kommunens Støttecentre i Skagen, Sæby og Frederikshavn, samt Mariested i Sæby. Lions Club Frederikshavn støtter dagen økonomisk med midler fra deres årlige Tulipanaktivet. ”Lions – mod misbrug aktiviteten, passer jo perfekt til årets tema”, siger Præsident.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag med Rapperen NIARN til Sindets Dag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger