Aktive Kvinder i Sæby<br> besøgte Korsbæk

Aktive Kvinder i Sæby
besøgte Korsbæk

20. juni 2017 - kl. 10:41 - af

Aktive Kvinder Sæby har været på en tre dages tur til København med 48 deltagere, heraf nogle få mænd, hvor de besøgte Korsbæk på Dyrehavsbakken – – særdeles aktuel i forbindelse med genudsendelsen på DR 1 af den populære Matador-serie.

Besøget på Dyrehavsbakken fandt sted på andendagen. Deltagerne blev inddelt i to hold, der fik en guidet rundvisning i en tro kopi af Matador-udgaven af Korsbæk.

Det blev bl.a. til en spadseretur i Algade og et besøg i Varnæs-familiens dagligstue, ligesom man så en kopi af Lauras køkken. Man hilste på grisehandler Larsen og hans hund Kvik, Laura og Agnes og så Damernes Magasin og andre bygninger fra Matador-serien.

Ni skuespillere er ansat i Dyrehavsbakkens Korsbæk-udgave. De har hver fire forskellige roller. Udenfor Restaurant Postgården mødte Sæby-selskabet bankdirektør Varnæs og fru Maude, inden de tog plads på Postgården for at nyde en middag. Overtjener Olsen styrede restauranten med sikker hånd, mens hr. og fru Varnæs gik rundt og talte med gæsterne.

Deltagerne fik også mulighed for at gå rundt på Dyrehavsbakken på egen hånd, inden man kørte tilbage til Hotel Wakeup Copenhagen placeret centralt ved Kongens Nytorv. Resten af dagen var på egen hånd, og flere valgte at gå i Nyhavn for at spise og nyde en flot sommeraften.

På førstedagen blev det i øvrigt til en guidet rundtur i hovedstaden inden ankomsten til hotellet. Om aftenen var der besøg i Tivoli.

På sidstedagen besøgte sæbynitterne Nordisk Film, hvor der var guidet rundvisning. Man så bl.a. hvordan film- og tv-udsendelser optages. Ligeledes så man de kostumer, Dronning Margrethe har lavet til forestillingen ”Svanerne” – og også Dronningens rygekupe stå udenfor, stadig bevaret.

Besøget hos Nordiske Film var en stor oplevelse og en god afslutning på besøget i hovedstaden. Alle var enige om at det havde været en vellykket tur.

Fabriksbesøg
Aktive Kvinder Sæby har også været på et spændende besøg på fabrikken Rais i Vangen mellem Sæby og Frederikshavn .Her bød fabrikschef Anders Kajgaard velkommen og fortalte om fabrikkens historie. Derefter blev man delt op i to hold til en spændende rundvisning på fabrikken.

Virksomhedsbesøget havde samlet 47 deltagere, hvoraf en del af medlemmerne havde taget deres mand med. Aftenen sluttede med kaffe og kage, og her benyttede en del muligheden for at stille spørgsmål.
Smykke-aften

Aktive kvinders sidste arrangement inden sommerferien gik til smykkefirmaet Gade og Juul i Vodskov, hvor der blev studeret og købt smykker og tørklæder. Her deltog 35 medlemmer.

Malene Gade bød velkommen i virksomhedens showroom og fortalte om firmaets udvikling. Starten fandt sted i 2009. Indehaverne, Henriette Juul og Malene Gade, er uddannet som pædagoger. Efter et kursus, hvor de sad og lavede kæder, kom der mange bestillinger. Derefter tog det rigtig fart. I dag er der 12 ansatte. Smykkerne sælges fortrinsvis ved homeparties, men kan også købes via firmaets Webshop.

Aktive Kvinders nye program er under udarbejdelse og bliver udsendt til medlemmerne i begyndelsen af juli. Den nye sæsons første arrangement afvikles den 15. august og går til Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn.

Sidst i august følger den årlige sommerudflugt, der går til Silkeborg.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktive Kvinder i Sæby
besøgte Korsbæk'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger