
Turforslag: Oplev den
dejlige Gybels Plantage
16. juni 2017 - kl. 6:24 - af 020838
Sæby-området byder på utrolig mange spændende oplevelser i flot natur, og Gybels
Plantage er et skønt eksempel. Skoven er på mange måder en repræsentant for mange af de plantager, du finder på egnen.
I begyndelsen af 1900 tallet blev der plantet mange plantager rundt omkring i Vendsyssel, og flere plantningsselskaber blev etableret.
Den typiske træart var gran, som skoven indtil nu har bestået af. Det gør at skoven på mange måder ikke indeholder så varieret en vegetation, som eksempelvis egeskove, der er mere lysåbne. I de kommende år vil skoven blive gradvist ændret, så der kommer mere løvskov og åbne områder, som kan være med til at øge naturindholdet.
I skoven findes en stor sø, som på alle tider af året byder på mange oplevelser. Blishøns og ænder yngler ved søen, og blishønens specielle advarselsskrig høres ofte, når man kommer til søen.
I gode svampeår, kan du være heldig at finde svampe som Karl Johan og andre spiselige rørhatte.
I skoven findes råvildt og egern, samt spor efter mår. Natuglen holder til i den vestlige ende af skoven, og flere steder kan du være heldig at finde uglegylp.
Se mere om turforslag her og her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Turforslag: Oplev den
dejlige Gybels Plantage' til en bekendt