
Lørdag byder havnene i Sæby
og Voersaa på masser af liv
10. juni 2017 - kl. 10:11 - af 020838
Havnens Dag lørdag på Sæby Havn og Voersaa Havn er en god lejlighed til at opleve alle de spændende muligheder, der er på og omkring havnene med aktiviteter indtil klokken 16.
På Sæby Havn er der åben hus på redningsstationen med blandt andet
-Demonstration af hjertestarter
-Brug af pyroteknik (nødsignaler)
-Sejltur med stationens redningsfartøj (hvis vejret tillader det)
-Oplysning om kystredningstjenestens aktiviteter og hvordan man bliver redningsmand
Sommeren 2017 viser Kystmuseet en udstilling om Sæby Havn. På havnens dag vil uddrag fra udstillingen blive vist i Redningsstationen på havnen
Havnens Dag skal medvirke til at formidle havnens muligheder for lokalområdet og give lokalområdet lyst til at komme på havnen og deltage i de aktiviteter, som havnen i øvrigt tilbyder.
Havnens Dag bliver i 2017 afviklet med 1000 Vild med Vand-aktiviteter i over 70 Vild med Vand-havne rundt i Danmark. Der forventes 100.000 gæster tilsammen på de mange Vild med Vand-havne.
Se hele programmet for Havnens Dag i Sæby her
Ved Voersaa Havn kan man blandt andet opleve en redningshelikopter i aktion lørdag den 10. juni klokken 10.50-11.00.
På havnen er der også Trailer-marked/bagagerumssalg, og du kan eventuelt selv komme med genstande, du ønsker at sælge.
Der er også Krible-krable bassin, hvor børnene kan se og fange krabber, rejer og så videre.
Får du lyst til mere er der mulighed for at leje kano og vandcykler hos Voersaa Ferie ved landevejen gennem byen, hvor der også er mulighed for at spise og hygge.
Se programmet for Voersa Havn her
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lørdag byder havnene i Sæby
og Voersaa på masser af liv' til en bekendt