
Fælles Gudstjeneste i dag
for Sæby-området
5. juni 2017 - kl. 0:04 - af 020838
Mandag den 5. juni klokken 10.30 er der fælles friluftsgudstjeneste bag ved Understed kirke.
Traditionen tro samles kirkerne omkring Sæby til en fælles fejring af pinsen. I år mødes man i Understed og fejrer friluftsgudstjeneste på den dag, der i år både er 2. pinsedag, Grundlovsdag og fars dag.
Efter gudstjenesten er Volstrup-Understed-Karups fælles menighedsråd vært ved en kop kaffe. medbring gerne tæppe eller havestol. Er vejret dårligt, flyttes gudstjenesten ind i den nærliggende Understed kirke.
I pinsen fejrer kristne verden over, at Helligånden kom til disciplene og gjorde dem i stand til at tale adskillige sprog og dermed sprede det kristne budskab i hele verden.
Pinseunderet foregik i Jerusalem, hvor alle disciplene var forsamlet 50 dage efter Jesu opstandelse. Da påsken falder forskelligt år efter år, påvirker det også vor tids pinsefejring, der dog altid falder i maj eller juni.
Du kan læse om den første pinse i Apostlenes Gerninger kapitel 2.
Kilde: Kristendom.dk
Gudstjenester i Sæby-området:
Gudstjenester i Sæby Kirke – klik her.
Gudstjenester i Sæby Baptist Kirke – klik her
Gudstjenester i Volstrup, Understed og Karup Kirker – klik her
Gudstjenester i Østervrå Adventistkirke– klik her (lørdag)
Gudstjenester i Østervrå Frikirke – klik her
Gudstjenester i Badskær, Hørby og Skæve Kirker – klik her
Gudstjenester i Lyngså og Albæk Kirker – klik her
SæbyAvis.dk giver læserne mulighed for hurtigt at overskue Gudstjenester i området. Vi forsøger at få alle kirker med, og skulle vi have overset en af de mange kirker, så giv os et praj – også gerne om specielle arrangementer og personer på kirkeområdet – send en mail til redaktionen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fælles Gudstjeneste i dag
for Sæby-området' til en bekendt