Flot foredrag om luksusfrugtvine<br>…

Flot foredrag om luksusfrugtvine

24. maj 2017 - kl. 8:03 - af

Det var Voerså Kirsebærlaug, der var arrangør og havde fået en aftale i stand med direktøren for Cold Hand Winery, Jens Skovgård, der har hjemme 14 kilometer nordvest for Randers. Firmaet deltager i vinmesser i ind som udland, og vinder den ene pris efter den anden. Vine som sælges og serveres, gennem de fineste restauranter i Europa og herhjemme.

Jens Skovgård har været i Voerså før, men da drejede det sig kun om kirsebær.

Luksusvine
Denne gang var det en vinaften, der blev præsenteret, i det ny medborgerhus på Ny Skovgårdsvej i Voerså – luksusfrugtvine vel at mærke da vinene der blev smagt på, bestemt ikke hører til i den billige ende. Her blev præsenteret og smagt på vine fra kr. 280 – til omkring kr. 450 – pr. flaske. Vinene var alle fra Cold Hand Winery og produceret af danske produkter som æbler, pærer, ribs, rabarber, kirsebær og kvæder. Til alle disse vine blev der serveret snacks – ikke tørre snacks og chips som i den almindelige forstand, men snacks der var fremstillet af en professionel kok.

En rigtig ildsjæl
Foredragsholderen viste sig at være en ildsjæl, ud over det sædvanlige. Han øste ud af sin viden om frugtvine, og han fortalte gerne masser af historier om samarbejdspartnere, leveringer, prøver taget i frostvejr uden handsker på – heraf firmanavnet, samt om firmaets vokseværk og forbindelser til de rigtige købere, eksportmuligheder til Kina, Tyskland, Norge og USA, der ikke altid var lige så nemt, som man skulle tro, på grund af de mange forskellige regler i landene, der skulle holdes for overhovedet at komme videre. Alt tog masser af tid.

Opgav job
Jens Skovgård opgav i 2010 sit gode job som efterskoleleder til fordel for sin drøm som frugtvinsproducent, som nu er blevet hans levebrød. Dog påstod han, man ikke skulle tro, at man blev rig af det.

Jens Skovgårds små historier om frugtvine, snacks og samarbejdspartnere var rigtig sjove, og det skabte en del moro i lokalet.

Hvis man er interesseret i at vide mere, kan man gå ind på firmaets hjemmeside, der hedder coldhandwinery.dk

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot foredrag om luksusfrugtvine
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER