Sæby Sports Café glæder sig<br> til turisterne kommer

Sæby Sports Café glæder sig
til turisterne kommer

2. maj 2017 - kl. 9:55 - af

Kurth Larsen glæder sig over udsigten til, at Sæby får besøg af mange turister, som også er meget velkomne i hans Sæby Sports Café i Pindborggade.

Den populære sportscafé i Sæby har lige nu åbent fredag, lørdag og søndag og fra sidst i juni bliver der atter åbent alle dage.

SæbyAvis.dk vil gerne bidrage til at afkræfte det, et andet medie har skrevet, nemlig at Kurth Larsen kaster håndklædet i ringen.

-Det gør vi bestemt ikke, og det er fortsat åbent. Vi har bare åbnet for muligheden for at sælge eller leje ud, da jeg også har rigtig travlt med min virksomhed Sæby Budservice, fortklarer Kurth Larsen, som på Facebook skriver:

Trods mange rygter om at vi har lukket vil vi bare sige, det har vi IKKE. Sports cafeen bliver kørt videre til enten den er lejet ud eller solgt. Vi vil så gerne have at i kommer og støtter op om stedet. Lige pt. har vi kun åbent i weekenden. Husk løbende at se vores åbningstider.

Sæbys nye sportscafé, der åbnede i 2016, er smukt indrettet i en tidligere farvehandel.

Der vises sport enten på storskærm eller de andre, mindre skærme i sportscaféen, og nu er fodboldens superliga og Champions League begyndt på de afgørende kampe. Der dyrkes også netsport – eSport – i caféen, som gerne åbner også på hverdage ved særlige lejligheder, fester, selskaber og lignende.

– Vi får en ny FIFA-turnering til sommer. Sportscaféen er jo et sted, hvor alle også kan komme og nyde kaffe og kage, benytte alle vores forskellige brætspil, dart, billard, spillehal og så videre, og så er der også god mad. Vi vil meget gerne lægge lokaler til forskellige turneringer for firmaer og privatpersoner, så kom bare ned og få en snak, så finder vi ud af det, siger Kurth Larsen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Sports Café glæder sig
til turisterne kommer'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger