Ny indvielse hos Østervrå
Kultur og Fritidscenter
18. april 2017 - kl. 14:40 - af 020838
De seneste år har Østervrå Kultur og Fritidscenter gennemlevet en fantastisk fornyelse og er blevet et lokalt kraftcenter.
Gennem hjælp fra forskellige fonde, er det lykkedes at forny og opdatere faciliteterne, etablere multibane samt skaterområde og nu ungdomsområde og bibliotek/borgerservice.
I Østervrå er man rykket sammen og har opnået, at kunne tilbyde områdets borgere helt fantastiske moderne rammer for fritidsaktiviteter, en flot udvidelse som indvies fredag den 28. april fra klokken 14-17
Læg vejen forbi Østervrå og bliv inspireret. Flere foreninger er på vej til centret og mange nye fællesskaber er allerede opstået. I Østervrå har man fundet nøglen til at udvikle fremfor at afvikle. Flere projekter ligger allerede i støbeskeen, oplyser Frederikshavn Kommunes Ungdoms Fællesråd (FUF) i et nyhedsbrev.
FUF ønsker endnu engang tillykke med de attraktive foreningsforhold, som er helt unikke for et så lille lokalsamfund. Vi håber med tiden flere aktiviteter flytter ind, og børn og unge får et spændende sted at udfolde sig og finde sunde fritidsinteresser.
Program fredag den 28. april:
Kl. 14.00-16.00: Trylle-Thomas tryller og laver ballondyr.
Kl. 14.30-15.00: Musikkorps Sæby spiller.
Kl. 15.00-15.30: Åbningstale ved borgmester Birgit S. Hansen
Kl. 16.00-17.00: Mucirkus ved Michael Back Jensen
Der er kagemand, kaffe og saft samt Slush Ice i klubben og aktiviteter for børn
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny indvielse hos Østervrå
Kultur og Fritidscenter' til en bekendt