Hjerteforeningen: Motion –<br> som foredrag og i praksis

Hjerteforeningen: Motion –
som foredrag og i praksis

11. april 2017 - kl. 12:11 - af

Hjerteforeningen Sæby indbyder i samarbejde med LOF Frederikshavn til et spændende foredrag med master i sundhed og træning ved Syddansk Universitet, lektor Marina Aagaard, i Manegen i Sæby tirsdag den 25. april kl. 19.

Aftenens budskab er ”Motion – i bedre form på kortere tid”. Marina Aagaard vil vise genveje til bedre form og bedst mulige tidsudnyttelse. Hun er tidligere landstræner i gymnastik og træner for topatleter inden for mange idrætsgrene.

Marina Aagaard vil også fortælle om, hvordan man undgår skader og overbelastning og give opskrift på at nå motionsmålene og komme på toppen fysisk og mentalt.

Hun kommer endvidere ind på, hvordan man opnår større styrke, øget udholdenhed og bedre bevægelighed.
Billetter til 100 kr. kan købes på tlf. 59183350 eller via frederikshavn.lof.dk under foredrag. Der kan læses mere om arrangementet i Hjerteforeningen Sæbys program på www.saeby.hjerteforeningen.dk

Onsdag den 10. maj kl. 18,30 bliver der rig lejlighed til at få pulsen op. Da arrangerer Hjerteforeningen Sæby gå-, løbe- og/eller cykeltur på de 4 smukke ”kløverstier”, som kommunen har afmærket rundt om i Sæby.

En af stierne er på noget af strækningen identisk med Hjertestien i Gybels Plantage, hvor der i øvrigt tilbydes motionsture hver tirsdag formiddag. Start på Kløversti-turene sker fra broen over åen på Sæby Havn. Ruterne er fra ca. 2 km til godt 21 km. Det er gratis at deltage, og man møder bare op og går, løber eller cykler i det tempo, man har lyst.

Indimellem har Hjerteforeningen stor landsindsamling søndag den 30. april. Der er stadig brug for indsamlere til en rute i Sæby eller en af oplandsbyerne. Har man lyst at hjælpe, kan tilmelding ske på tlf. (tlf. 25271204).

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hjerteforeningen: Motion –
som foredrag og i praksis'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger