Fri faunapassage passer<br> ind i Masterplan Sæby

Fri faunapassage passer
ind i Masterplan Sæby

31. marts 2017 - kl. 8:19 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg: DF er meget positive stemt over, at ben-arbejdet det sidste år, har givet ”pote”, og at sagen om stemmeværket, igen lander på Teknisk udvalgs bord, med et flertal i byrådet bag sig.

Projekt faunapassage, er af en sådan seriøs karakter, at vi som kommune eller borgere ikke stiltiende eller fejlagtigt, kan sparke sagen til hjørne, fordi der er nogen der ikke ”gider” eller syntes det er en dårlig idé.

Vi er som kommune pålagt af staten, at gennemføre opgaven, at skabe fri passage opstrøms i Sæby Å inden 2021.

Efter et borgermøde i Bindslev fornyeligt, har Hjørring kommune vedtaget at afskaffe deres ”forhindring” ved Bindslevværket.

Stemmeværket i Sæby, skal således som Kammertrappen i Bindslev også fjernes. Stemmeværket er ikke bevaringsværdigt, men derfor kan man jo godt imødekomme de borgere i Sæby, der mener det vil være en skam at fjerne det helt. Det mener jeg, at ”fiskerne” også gør i deres projektbeskrivelse.

Den lader en del af stemmeværket bestå, således at man stadig kan se det historiske koncept og se hvorledes det så ud engang.

Bredejerne i Sæby er bekymrede. Det tror jeg også jeg ville være, og dog fordi, hvis man læser alle bilag i sagen, vil man opdage at bla. COWI beskriver en ”geodæisk dug-anordning”, som sørger for, at ”holde på vandet” omkring husene og bredejernes grund. Dette for at der ikke skulle komme sætningsskader o.lign.

Der er i det nye projekt cirka 80 meter spunds der presses ned, hvor en løsning med dug ikke er tilstrækkelig.

Projektet passer som ”fod i hose” med Masterplan Sæby, og vil give Sæby en enestående mulighed for at få Gydebanker hvor man fra midtbyens bred kan følge fiskenes rejse og se dem vokse op. Når faunapassagen står færdig, vil Åen igen få et rigt dyreliv, da det ikke kun er fisk, faunapassagen betyder noget for.

Når man kigger på, hvad der er sket i Bangsbo, med den løsning der er kommet deroppe, er jeg meget fortrøstningsfuld overfor dette projekt, og ser det som om, vi skal turde stole på, og regne med at det er for alles bedste, at gennemføre projektet. ”Fiskernes ” projekt kommer ikke til at koste kommunen nogen penge, da Staten allerede har meldt ud, at de er klar til at støtte med en passende pose penge.

Lad os nu stå sammen i Sæby, og deltage i processen med fornyet syn og energi. Det er nu, at vi kan handle og få indflydelse på dette projekts udformning og omfang.

Søren Kierkegaard sagde, ”Alle vil udvikling, men ingen vil forandring”.

Det er måske hovedet på sømmet, i Sæby. Vi skal efter min mening, turde at forandre. Vi skal være modigere end vi er, og imødekomme forandringerne, for de kommer uanset. Lad os stå sammen om at imødekomme og få indflydelse på forandringerne når de kommer, upåagtet om det er en faunapassage, Læsø-færge, Spektrum eller udvikling i midtbyen som Masterplanen giver mulighed for.

Lad os sammen involvere os i vores by, og skabe de allerbedste rammer for ikke mindst vores børn, vores handelsliv, turisme og vores by.

 

En kommentar til “Fri faunapassage passer
ind i Masterplan Sæby” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

En kommentar til “Fri faunapassage passer
ind i Masterplan Sæby”

  • Poul K. Sørensen

    Byrådet vedtog den 29.03.2017, at der udarbejdes et nyt projekt, som opfylder lodsejernes, og fiskenes behov, og et projekt så man undgår sætningsskader på de gamle huse langs åen.
    Der er 4 år inden arbejdet skal være udført, så der er god tid.
    Lad os nu få det rigtige,.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fri faunapassage passer
ind i Masterplan Sæby'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER