
Udesæson for atletik
skydes i gang i Sæby
19. marts 2017 - kl. 9:21 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Atletikken har standerhejsning torsdag d. 30. marts for hele familien på Spar Nord Atletikstadion på Klostervænget. Klubbens nye hjemmeside SIK80.com, oplyser dig om træningstiderne og arrangementerne i klubben.
SIK 80 ser frem til en spændende udesæson med bl.a. Nordjysk åbningsstævne, Skole OL og Vestdanske mesterskaber på programmet her i foråret.
Skole OL stævnet d. 16. og 17. maj er for 4. til 7. klasserne, og alle eleverne er aktive ved stævnet. Sidste år havde vi 712 elever på stadion, hvilket gav en fantastisk stemning. I år har vi et loft på 1.000 elever.
Tilmeldingen til stævnet er nu åben og tilmeldingen foregår efter ”først til mølle” princippet. Lærerne kan tilmelde sin klasse på: http://skoleol.tv2.dk/lokale-staevner/saeby/
Vi håber at se dig til standerhejsningen, udtaler trænerne i SIK 80.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Udesæson for atletik
skydes i gang i Sæby' til en bekendt