Sæbys U12 basketdrenge<br> gjorde det flot i Hadsten

Arkivfoto

Sæbys U12 basketdrenge
gjorde det flot i Hadsten

31. januar 2017 - kl. 15:19 - af

Sæbys U12 basket-drenge gjorde rent bord ved Grandprixstævnet i runde 5 i Hadsten.

Holdets træner Heine Damberg har et godt sammentømret hold og en flok spillere i god en udvikling. I takt med holdets udvikling er træningen blevet intensiveret. Der er derfor i den seneste tid langsomt blevet introduceret blandt andet taktik, finter og systemer for holdet. Denne indsats begynder nu at afspejles i holdets indsats på banen i kampene.

I første kamp var det et tændt og velspillende Sæbyhold, som mødte Hadsten. Sæby lagde hårdt ud og Hadsten havde meget svært ved at komme ind i kampen, som endte 59-34 i Sæbys favør.

Næste kamp var en ægte gyser, et “lokalopgør” mellem Aalborg og Sæby. Aalborg ydede Sæby stærk modstand, og selvom Aalborg kæmpede bravt, havde de svært ved at trænge igennem Sæbys forsvar.

Sæby førte gennem hele kampen, men i slutminutterne fik Aalborg hentet Sæbys forspring til bare 3 point, og det blev en tæt afslutning, hvor Sæby stod imod Aalborgs pres og vandt kampen 36-33.

I dagens sidste kamp mødte Sæbys drenge Åbyhøj. Her var Sæby nærmest flyvende, og spillerne havde overskud til at afprøve finter og systemer med succes. Kampen endte i en storsejr på 51-19 til Sæby.

Det var en meget tilfreds træner Heine Damberg, der havde stor ros tilovers til spillerne for det flotte resultat og det fine holdspil de præsterede på dagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbys U12 basketdrenge
gjorde det flot i Hadsten'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger