MacDonald revsede vores levevis på en charmerende måde

MacDonald revsede vores levevis på en charmerende måde

20. januar 2017 - kl. 13:19 - af

Det var på en yderst charmerende måde og med sin umiskendelige amerikanske accent, biologen og motionsguruen Chris MacDonald holdt foredrag, da han gæstede en helt udsolgt Manegen – 265 personer – i Sæby torsdag aften.

Tilhørerne kom rigtig langt omkring i løbet af de to timer, Chris MacDonald skiftede fra scene til scene. Det helt gennemgående tema for aftenen var sund energi.

”Vi har brug for sunde relationer, og vi skal bruge vores fantastiske robusthed,” fastslog MacDonald og pointerede, at med til at opbygge sund robusthed hører, at vi formår at skabe effektiv empati. Energi, relationer, attitude og kultur var de 4 nøgleord, som Chris MacDonald kredsede om og tog udgangspunkt i aftenen igennem.

Han advarede mod den mentale stress, der opstår, når vi mærker en trussel. Derfor er positive og konstruktive relationer helt afgørende bidrag til vores sundhed. Det førte han videre til, at vi skal udvikle positiv menneskelig natur og have positive, konstruktive mennesker omkring os for at undgå en trussel.

Og så var der lige en række ”hjemmelavede” forkortelser, hvoraf ITF gik igen. Og hvis nogen skulle være i tvivl, betyder ITF i Chris MacDonalds terminologi: ”Ikke Til Forhandling”. Det kunne f.eks. være at motionere og statuere børns sengetid.

Og afslutningsvis kom MacDonald med tankevækkende udsagn om, hvor megen tid vi bruger på vores Iphones og Ipads frem for at opbygge empati og sociale relationer!

Det blev en spændende aften, hvor kroppens to systemer til at skabe energi kom i fokus. Der blev virkelig sat gang i mange tanker om sundhed og levevis. Og dertil kom, at Chris MacDonald efterfølgende beredvilligt stillede op til massevis af fotos og selfies.

Foredraget var arrangeret af FOF Vendsyssel og Hjerteforeningen Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'MacDonald revsede vores levevis på en charmerende måde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER