Mindeord over Smed Orla Jensen…
21. december 2016 - kl. 8:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På vegne af Syvsten IF skriver formand for Syvsten IF Inge Nørbjerg Rasmussen:
Mindeord over Smed Orla Jensen, Ålborgvej 229, Syvsten, 9300 Sæby. 80 år
Orla Jensen var om nogen frivillighedens mand. Han var i lokalområdet kendt for sin store hjælpsomhed. Aldrig gik man forgæves til Orla.
Orla var med til at starte badminton op i Syvsten Idrætsforening. Det foregik i første omgang i gymnastiksalen på Volstrup Skole. Han stod for træningen og turneringskampe, og kørte land og rige rundt med de unge badmintonspillere, så de kunne deltage i turneringer og stævner i DGI regi. Det hed tidligere VGU, og Orla var aktiv i udvalget indenfor VGU, ligesom han også var i badmintonbestyrelse i Syvsten IF.
Havde det ikke været for Orla, var der ikke badminton i Syvsten IF. Inden Syvstenhallen blev opført, foregik badmintonspillet mandage aftener i Østervråhallen.
Orla deltog meget aktivt i opførelsen af Syvstenhallen. Både han og familien havde sin daglige gang i Syvsten IF.
Orla satte også sit præg i støtteforeningen SIF’s Venner.
De senere år trak harmonikamusikken i Orla, og han spillede både i Volstrup Harmonikaklub og Landsbymusikanterne.
Orla tilbragte den sidste tid på Sæby Ældrecenter, hvor han i oktober i år fejrede sin 80 års fødselsdag.
Orla efterlader sig sønnerne Erik og Jørgen, som begge er bosiddende i Syvsten.
Æret være Orlas minde
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mindeord over Smed Orla Jensen...' til en bekendt