
Dejlig travlhed i 2016
på Voerså Keramikcafé
28. november 2016 - kl. 0:42 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hele efteråret 2016 har der været stor gang i Voerså Keramikcafé, der holder til på Voerså Museum under ledelse af Erika Bødtker. Et par helt unge teenagere samt en flok damer i deres bedste alder deltog med stor fornøjelse lørdag 26. november, og de fik ihærdigt malet en hel masse flotte figurer.
Her i slutningen af november blev det nødvendigt at tage en lørdag til hjælp, på grund af der var mange engle, nisser og juletræer til elektrisk lys, der endnu ikke var færdige, og lige netop disse figurer skulle selvfølgelig være klar til jul.
På denne efterårslørdag blev det samtidig planlagt, at keramikcaféen fortsatte i foråret 2017.
Når man deltager i keramikcaféen, forpligter man sig ikke til noget som helst. Efter aftale med lederen kan man komme, de gange man har brug for og betaler kun for remedier og eget forbrug. Mødeaftener er som regel torsdage, men bliver der brug for mere, klares det efter aftale. Hver gang er der plads til omkring 16 personer.
Mens der bliver malet i flotte farver, og eleverne er bænket om bordene, bliver der både hygget og snakket samt sat nogle ting fra verdenssituationen på plads. Alt imens har Erika Bødtker travlt med at servicere den enkelte elev, og hun strør gerne ud af sine kunstneriske evner og kreative evner af alle mulige slags.
Det er bare om at komme i gang, hvis du vil deltage til foråret. Kontakten til Erika Bødtker kan ske på mailadressen erikaboedtker@icloud.com eller på mobilen 21 29 57 97.
Tekst og fotos Cille strøm
- Anita Sørensen er lang fremme med et juletræ.
- Erika Bødtker viser en elev, hvordan hun skal begynde at male sit juletræ.
- Poula Nielsen maler på en nisse.
- Kursuslederen viser nogle af elevernes færdigforarbejdede figurer.
- To elever starter på bemaling af juletræ.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dejlig travlhed i 2016
på Voerså Keramikcafé' til en bekendt