1,3 mia. kr. til Danish Crown-ejere efter udfordrende år

1,3 mia. kr. til Danish Crown-ejere efter udfordrende år

22. november 2016 - kl. 15:12 - af

– Den kinesiske appetit på importeret grisekød var lige præcis det, der skulle til for at løfte priserne i Europa. Det er selvfølgelig godt for Danish Crowns omsætning, men jeg glæder mig allermest over, at de bedre priser har skabt en fornyet optimisme blandt ejerne, siger Danish Crowns CEO Jais Valeur.

Danish Crown er et andelsselskab og er ejet af knap 9.000 danske landmænd.

Trods faldende valutakurser på nogle af koncernens hovedmarkeder runder Danish Crowns omsætning for første gang 60 milliarder kroner, godt hjulpet på vej af et svensk tilkøb i starten af året samt generelt stigende priser på grisekød.

Årets nettoresultat blev 1,6 mia. kr. mod sidste års 1,8 mia. kr. Formand Erik Bredholt betoner, at resultatet samlet set må bedømmes som tilfredsstillende.

– Det understreger styrken i at være en koncern med flere ben at stå på, idet vi har haft et år med svigtende indtjening på det vigtige britiske marked, men det bliver i høj grad opvejet af øget indtjening i andre dele af koncernen.

Bestyrelsen indstiller en samlet restbetaling på knap 1,3 mia. kr. til ejerne. Det svarer til 100 øre pr. kilo gris, mens so- og kreaturandelshaverne får henholdsvis 80 øre og 130 øre pr. kilo. Samtidig indsættes i alt 102 mio. kr. på ejernes personlige andelshaverkonti. For svine- og so-andelshaverne er det 7,5 øre pr. kilo, mens kreaturandelshaverne får 15 øre pr. kilo.

Det er mindre end sidste år, men Danish Crowns formand, Erik Bredholt betoner, at dette må bedømmes i lyset af et år med særlige udfordringer:

– Vi ligger stadig foran både den tyske notering for grise og det nye europæiske indeks, som vi introducerede i forbindelse med den nye strategiplan. På grund af koncernens udfordringer på det britiske marked er forspringet til Tyskland lidt lavere end sidste år, siger Erik Bredholt – med henvisning til, at Danish Crown i løbet af året måtte skifte store dele af ledelsen i det britiske datterselskab Tulip Ltd. ud efter betydelige tab af konkurrencekraft og indtjening.

2015/16 er det første regnskabsår med CEO Jais Valeur ved roret. Han har netop lanceret selskabets omfattende fem-årige strategiplan under titlen 4WD. Planen indeholder et løfte om at hæve afregningen i slutningen af strategiperioden med 60 øre i forhold til et EU noteringsindeks.

– Danish Crown fremstår både internt og eksternt som et veldrevet og velinvesteret selskab, men regnskabsåret 2016/2017 vil fortsat byde på udfordringer. Som leverandør til en stærk konkurrencepræget detailhandel er det en sej kamp at få løftet priserne, når råvarerne bliver dyrere. Samtidig er vi stadig udfordrede i vores britiske datterselskab, siger CEO Jais Valeur.

Balancemæssigt går Danish Crown styrket ud af året med en stigende soliditet. Et stærkt positivt cash flow – herunder en væsentlig reduktion af lagrene – medvirker til at nedbringe balancen og derved skabe et robust finansielt fundament for den videre udvikling i koncernen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '1,3 mia. kr. til Danish Crown-ejere efter udfordrende år' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER