Slotssang på Sæbygaard med efterårsstemning

Slotssang på Sæbygaard med efterårsstemning

21. november 2016 - kl. 17:00 - af

Kræftens Bekæmpelse i Sæby kunne endnu engang melde udsolgt til sang på slottet. Ca.100 sangglade og feststemte gæster indtog slotskælderen, hvor der var dækket op til god mad, hygge og ikke mindst sang og underholdning.

Aftenens musikalske indslag blev endnu engang eksekveret af de fantastisk 3 dygtige søskende Conni, Karin og Leif Holm. Deres Trio Acapella er efterhånden et fast indslag til denne sangaften til støtte for Kræftens Bekæmpelse, og endnu engang formåede de at underholde, overraske og tryllebinde os alle sammen.

Aftenen bød på efterårssange, ballader, julesange, engelske sange, små vendelbofortællinger og ikke mindst kunne man høre nye sider af deres repertoire. De formår hele tiden at forny sig og være nysgerrig på verden, så man må blot konstatere, at det lover godt for deres fremtid! Tak for det!

Sæby lokaludvalg serverede vanen tro platte og drikkevarer og alt imens dette blev fortæret, afholdtes lotteri med mange gaver fra byens forretninger.

På vegne af lokaludvalget kunne Jytte Christensen takke for det fine fremmøde og takke alle de glade givere, der støtter op om Kræftens Bekæmpelse, og gør det muligt, at lave en så dejlig aften her i den mørke tid. Al overskud går ubetinget til Kræftens Bekæmpelse.

Sæby lokaludvalg kunne samtidig denne aften markere, at Ditte Knudsen har været frivillig i Kræftens Bekæmpelse i 25 år. Denne flotte præstation blev belønnet med blomster og klapsalver.

Sæby lokaludvalg vender tilbage i det nye år, nærmere den 2. april med landsindsamling.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Slotssang på Sæbygaard med efterårsstemning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER