Tre priser ved Årets Brøl<br> til nordjyske kommuner

Tre priser ved Årets Brøl
til nordjyske kommuner

16. november 2016 - kl. 14:27 - af

De ni Nordjyske Kommuner fik forleden hele tre priser ved Årets Brøl 2016 for deres StopSprit Kampagner.

– Det her dygtige hold har gennem de sidste tre år udarbejdet vores StopSprit kampagner, og i aften vinder vi for kampagnerne i både 2015 og 2016 – det er altså ret stort. Og et kæmpe cadeau til holdet, udtaler kampagneansvarlig Jane Rosenbæk Olesen fra de Nordjyske Kommuner.

Årets Brøl er Nordjyllands største temperaturmåling af virkningsfuld, kreativ og veludført markedsføring.

Hos de nordjyske kommuner tør man godt stå på mål for den moderne kommunale indsats, der taler i øjenhøjde med sin målgruppe. Og med god grund.

Her er begrundelserne for at de Nordjyske Kommuner vandt tre priser for deres StopSprit kampagne.

Årets Offentlig kampagne
Budskabet går rent ind i denne effektfulde kommunikation, hvor man nemt bliver ét med målgruppen
Årets Unikt kampagneelement.

Juryen finder, at der her er en klar vinder, der er kategoriens ubetinget mest humoristiske indslag, hvor aktiviteterne matcher budskab og målgruppen spor on.

Årets Digital kampagne
Kunden har om vinderløsningen sagt, at et modigt og stærkt kampagnebudskab har gjort det nemt at få unge i tale på de sociale medier. Man har skabt røre og diskussion om et meget alvorligt emne, uden brug af løftet pegefinger.

Vigtige budskaber fra arbejdsgruppen
Jane Rosenbæk Olesen vil gerne fremhæve det stærke samarbejde mellem de ni Nordjyske kommuner (Hjørring, Frederikshavn, Morsø, Rebild, Thisted, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Vesthimmerland).

De har sammen forsøgt, at skabe et budskab til unge uden en løftet pegefinder. De har fortalte de unge, at de må drikke, det de vil, bare de ikke sætter sig ind i bilen og kører hjem.

Deres kampagne har været delt op i tre delelementer
1 år – De forsøgte, at få et budskab ud til pigerne (skytengle for drengene)
2 år – De ville have vennerne i tale
3 år – De begyndte at lege med humor som et element. Det blev til konceptet ’Træk hovedet ud af røven, når du kører bil!’.

Med humor som motor
Dette års spritkampagne blev skudt igang i forbindelsen med åbningen af Hjallerup Marked torsdag d. 2. juni, hvor et trillebørræs iført røv-masker sætter fokus på et alvorligt problem med en humoristisk vinkel.

Spritkørsel er i følge kampagnen nemlig det samme, som at køre med hovedet oppe i røven. Derfor det kyndige kampagnebudskab: ”Træk hovedet ud af røven. Stopsprit”.

Kampagnen kørte videre, som de tidligere år, på Facebook med konkurrencer og film af fire kammerater, der sammen laver dumme ting under påvirkning af alkohol. Deres drengestreger minder om det kendte amerikanske kultprogram JackAss fra MTV, der bruger humor som drivende kraft gør opmærksom på et alvorligt emne.

-Det er vigtigt at iscenesætte alvoren i spritkørsel i relation til de sociale situationer, som unge har indbyrdes med alkohol. Vi ved, at den løftede pegefinger har ringe effekt – derfor taler kampagnen i øjenhøjde med målgruppen.

-Vi bruger humor som motor, så budskabet bliver hørt og diskuteret. Det skaber dialog om spritkørsel – og er med til at sikre god regional effekt, siger projektleder Jane Olesen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tre priser ved Årets Brøl
til nordjyske kommuner'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER