Energibyen skal på tysk tv<br>…

Energibyen skal på tysk tv

10. november 2016 - kl. 10:32 - af

Frederikshavn Kommunes projekt Energibyen er kendt over hele verden. Torsdag kommer den tyske tv-kanal ARD på besøg, for at lave indslag om Energibyen og arbejdet med den grønne omstilling i Frederikshavn Kommune.

Fjernvarme, byggeri og grønne energiløsninger. Samarbejdsmulighederne med venskabsbyen Bremerhafen, der har været Frederikshavns venskabsby i snart 40 år, er intensiveret efter at Energibyen er kommet til, og fortællingen om den grønne omstilling, der virker i praksis har nu nået den tyske tv-kanal ARD. I næste uge er Energibyen på besøg i den tyske havneby. Og i den anledning kommer tyske ARD altså til Frederikshavn, for at lave optagelser om det arbejde Energibyen laver.

”Vi glæder os til at tale om alle de resultater vi har skabt omkring grøn omstilling i Frederikshavn Kommune, som de ikke har lavet andre steder. Helt konkret kan vi vise eksempler fra vores hverdag om hvad der virker i praksis. Virksomheder, der leverer overskudsvarme ind fjernvarmen. Boligforeningernes indsats for lejligheder med lave energiomkostninger. Kommunens egne bygninger, der er rollemodeller, skraldebiler som kører på biogas, energistien og endelig strategiplanen, som er en køreplan for Frederikshavn Kommunes overgang til vedvarende energi. Vekselvirkningen mellem at tænke strategisk og handle konkret er en af de løsninger Energibyen har succes med at fortælle om i udlandet, og det vil ARD gerne høre mere om,” siger Poul Rask Nielsen, projektchef, Energibyen Frederikshavn.

Energibyen er efterspurgt som oplægsholder over hele Europa, senest er også Asien kommet på listen. Grøn omstilling er en del af den globale virkelighed, og Energibyens erfaringer med borgernær rådgivning og tekniske løsninger, der giver resultater, kan bruges overalt. Senest er Frederikshavn Kommunes arbejde med Energibyen hædret med Svend Auken-prisen, der bringer kommunen og Energibyen i selskab med blandt andre Verdensnaturfonden, Grundfos, COOP og tidligere EU-kommissær Margot Wallström. Og når ARD dukker op her i Nordjylland får udlandets kendskab til Frederikshavn Kommune endnu et nøk opad:

”Frederikshavn Kommune og Energibyen har så mange ligheds punkter med tyskerne og Bremerhafen som by og deres energi-projekt, at vi kan bruge samarbejdet som døråbner for erhvervslivet i Frederikshavn Kommune. Mulighederne for at lære af hinanden og overføre løsninger direkte er store. Kkombinationen af de bagvedliggende energiovervejelser og praktiske energiløsninger, der danner grundlaget for projektet Energibyen Frederikshavn er en eksportvare, vi kan være stolte af,” siger Bahram Dehghan, senior project manager, Energibyen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Energibyen skal på tysk tv
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER