Decoupage i Voersås ny medborgerhus

Decoupage i Voersås ny medborgerhus

8. november 2016 - kl. 9:51 - af

De mødes mindst to gange om året eller mere alt efter behov. Inden de mødes, har de brugt masser af tid på at indsamle materiale til at decoupere på. Alt kan bruges lige fra gamle dåser, æsker, malerier, antikke beholdere, møbler, bordplader, billeder på lærred, et gammelt ru vaskebræt, kageruller – ja kun fantasien sætter grænser. Til selve decouperingen kan også bruges næsten alt i kataloger, kunstbøger, Brunn Rasmussens auktionskataloger, servietter, glansbilleder og andre ting med en masse figurer og kunst på.

Decoupage er heldagsjob
Lørdag 5. november var der mødedag igen fra 09 til 17. Tolv damer var mødt op, og de kom mange steder fra i nærområdet og nabobyerne. Alle havde medbragt madpakke og kaffe til hele dagen, og så kom der ellers gang i maling, pensler, lim, papir og sakse. Det som mange andre kalder klippe og klistre – også mens tallerkener, kaffe, te, sodavand, smør, marmelade, ost og rundstykker stadig stod fremme. Kort sagt; en skøn blanding som alle hyggede sig med. Damernes leder og underviser, Isa Borregaard, kalder også mødedagene for en hyggeklub.

Isa Borregaard skal i øvrigt i nær fremtid udstille nogle af sine flotte værker i Sæby.

Medborgerhus
Det ny medborgerhus i Voerså er endnu ikke indviet, men er under ombygning. Et rimelig stort lokale var klar til brug, og det var her, damerne var samlet hele denne lørdag i decoupagens tegn. Medborgerhuset er den gamle Voerså Børnehave på Ny Skovgårdsvej, som Voerså Borgerforening har overtaget for kr. 0 – af Frederikshavn Kommune.

Tryk på Voerså I.F. s klubhus
I Voerså IF glæder man sig over det ny medborgerhus. Idrætsforeningens klubhus har i mange år lagt lokaler til af alle mulige slags arrangementer på grund af lokalemangel i byen, der især opstod i 2006, da Voerså Kro nedbrændte.

– Trykket på os letter nu, kan vi godt mærke. Klubhuset har været benyttet til fester af alle slags som konfirmationer, barnedåb, bryllupper, jubilæer, fødselsdage, dagplejere, Whistklubben og generalforsamlinger. Herudover har vi også skulle skaffe plads til vore egne knap 200 medlemmer. Det har været noget af en kabale at få til at gå op, men vi har et hus, og det er helt fint, at det bliver udlånt og benyttet. Uden alle de frivillige ildsjæle, har det slet ikke kunnet lade sig gøre, siger Voerså IFs formand Ole Kristensen.

Tekst og foto(s) Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Decoupage i Voersås ny medborgerhus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER