Round Up skal udfases som ukrudtbekæmpelsesmiddel

Round Up skal udfases som ukrudtbekæmpelsesmiddel

7. november 2016 - kl. 14:44 - af

I Danmark bruger vi grundvandet til drikkevand. Det er en kronjuvel i vandpolitikken og et hæderkronet princip, som der efter SF’s opfattelse ikke kan gås på kompromis med.

I SF ønsker vi forebyggelse frem for rensning, og derfor skal vores grundvand værnes mod forurening.

Men vi beskytter også grundvandet af en anden grund. Det leverer nemlig også vand til vores åer og søer, som vi i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv ønsker skal have en god kvalitet og være levested for dyr og planter.

På tre områder har SF på det seneste arbejdet for at beskytte grundvandet.

I Regionsrådet har SF arbejdet for, at en ansøgning om at indvinde sand, sten og grus ved Gærum blev afvist. Råstofindvindingen ville være kommet på kant med grundvandsinteresserne, og i sidste øjeblik lykkedes det at overbevise et flertal i Regionsrådet om, at hensynet til grundvandet skulle have første prioritet.

I byrådet i Frederikshavn har SF fået opbakning til, at den kommunale brug af Round Up skal udfases som ukrudtbekæmpelsesmiddel. Round Up er under mistanke for at være kræftfremkaldende, og selv om stoffet stadig er tilladt i Danmark og benyttes i landbruget, så er det et skridt i den rigtige retning, når et flertal i Frederikshavn Byråd ud fra et forsigtighedsprincip vælger at udfase Round Up.

Det tredje område, hvor grundvandsinteresser på det seneste har sejret over kommercielle hensyn, er ved opgivelsen af boringen efter skifergas ved Dybvad. Her lykkedes det for de lokale græsrødder efter en sej kamp at trække det længste strå i kampen for at værne om grundvandet.

Christina Lykke Eriksen, Byrådsmedlem SF-Frederikshavn
Lene Linnemann, Regionsrådsmedlem SF – Nordjylland

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Round Up skal udfases som ukrudtbekæmpelsesmiddel' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER