
Louise og Kasper satte halrekord i sprint
7. november 2016 - kl. 13:23 - af Henrik Christensen
Sæbys to 17-årige sprintere, Louise Østergård og Kasper Larsen, satte begge halrekord med hhv. 9,65s og 8,55s i 2 x 30m sprint ved årets første inde stævne i Dybvadhallen søndag eftermiddag.
Kasper Larsen, som er Dansk Atletikforbunds elitegruppe under landstræner Lars Nielsen, var lige kommet hjem efter to dages træning i København. Det var ingen undskyldning for Kasper, for ikke at stille op for SIK 80 søndag eftermiddag og hermed repræsentere sin klub. Atletik er ofte en individuel sport, men at bakke op om sine holdkammerater i deres konkurrencer er vigtigt for sammenholdet i klubben.
”Nær ved og næsten slår ingen mand af hesten”. Sådan var det for Anne Farum, 17 år. Hun sendte kugle afsted med fuld power ud på 11,51m kun 6 cm fra halrekorden.
Der blev konkurreret i sprint, trespring, kuglestød og 200/600m afhængig af alder. Sæby havde 25 atleter i konkurrence i Dybvadhallen til årets første inde stævne. Stævnet var samtidig første afdeling af Landsdelsmesterskabet i DGI regi.
Følgende atleter fra SIK 80 fik 1. pladser: Camilla Langagergaard, Karl Emil Søe Andersen, Karoline P. Olesen, Emil Overbeck, Julian Schlegel, Anna Glinvad Krogh, Isabella Fischer, Louise Østergård, Jeppe Bruun, Kasper Larsen, Nikoline Stellan Jensen, Anne Farum og William S. Jensen.
- Foto: Gunnar Møller
- Foto: Gunnar Møller
- Foto: Gunnar Møller
- Foto: Gunnar Møller
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Louise og Kasper satte halrekord i sprint' til en bekendt