Nordjyske Bank er tilfredse med redegørelse fra Finanstilsynet

Nordjyske Bank er tilfredse med redegørelse fra Finanstilsynet

3. november 2016 - kl. 11:46 - af

Finanstilsynet har gennemført sin ordinære undersøgelse af Nordjyske Bank i maj-juni 2016. Den forrige undersøgelse blev gennemført i 2012.

Undersøgelsen er afsluttet med en redegørelse, som banken vurderer tilfredsstillende. I redegørelsen – som banken netop har offentliggjort – konkluderes blandt andet:

– Undersøgelsen gav ikke anledning til mernedskrivninger

– Banken har en bedre bonitet blandt de største eksponeringer i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter

– Bankens opgjorte solvensbehov tager højde for bankens risiciNordjyske Bank vurderer det meget tilfredsstillende, at undersøgelsen ikke medfører et mer- nedskrivningsbehov:

“Vi er meget tilfredse med, at Finanstilsynet er enige i, at vi har foretaget tilstrækkelige nedskrivninger, så undersøgelsen ikke påvirker årets driftsresultat”, siger adm. direktør Claus Andersen og tilføjer: Samtidigt betyder det meget for os, at Finanstilsynet vurderer, at bankens opgørelse af solvensbehovet tager højde for bankens risici.

Finanstilsynet gennemgik alle væsentlige områder i banken og redegørelsen indeholder en række påbud af administrativ karakter, som Nordjyske Bank tager til efterretning. Claus Andersen forklarer:

– Banken har været igennem et langt forløb med sammenlægning af Nordjyske Bank og Nørresundby Bank, som ikke var afsluttet på undersøgelsestidspunktet. Især under sådan et forløb, hvor der er mange retningslinjer og processer, som vi skal tage stilling til og tilpasse den nye bank, er vi ikke overraskede over, at der vil være nogle områder, hvor vi får påbud. Disse påbud vil vi nu indrette os efter.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske Bank er tilfredse med redegørelse fra Finanstilsynet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER