Biblioteket etablerer afhentningssteder i fire byer

Biblioteket etablerer afhentningssteder i fire byer

9. september 2016 - kl. 0:44 - af

Bestil dine biblioteksmaterialer via bibliotekets hjemmeside, og få dem leveret i dit nærområde. Det er det tilbud borgerne i Skærum, Elling, Hørby og Præstbro fra, 20. september, kan gøre brug af. Ordningen er kommet i stand efter tæt dialog mellem Bibliotek og Borgerservice Frederikshavn og repræsentanter for de fire byer.

To kager og en pose bøger! Sådan kan det godt komme til at lyde fremover hos Hørby Bageri, som er et af afhentningsstederne. – Vi synes, det var oplagt at have et afhentningssted her hos os, siger bager Helle Madsen, som straks var parat til at rydde en plads i butikken til det nye tilbud.

Fire afhentningssteder
Bageriet er et af de steder, som har stillet plads til rådighed for den nye ordning, der er en alternativ løsning til bogbussen, som kørte sin sidste tur i december 2014. Lige siden har Bibliotek og Borgerservice Frederikshavn forsøgt at finde en måde at tilgodese oplandet. – Det her er et tilbud, som giver borgerne i oplandet mulighed for at få materiale fra biblioteket, forklarer bibliotekar Knud Hjørnholm. Vi har i længere tid været i tæt dialog med de oplandsbyer, der har vist interesse for tilbuddet.

Tre andre byer – Skærum, Elling og Præstbro, får et lignende afhentningssted. I Skærum er det i byens aktivitetshus og i Præstbro hos Den bette Trekants Købmand, mens det i Elling er i genbrugsbutikken Den grønne Elling på Grundtvigsvej.

Hvert sted er indrettet med hylder til det bestilte materiale og en kasse, som lånerne kan aflevere det lånte materiale i.

Bestil og afhent
Biblioteksbrugerne sidder hjemme ved computeren og bestiller det ønskede materiale på bibl.frederikshavn.dk. Biblioteks personale finder de ønskede bestillinger, udlåner dem, og pakke det hele i en plomberet pose til den enkelte låner, som automatisk får besked om, at der er materiale på vej.

Når låneren afgiver bestillingen, kan de samtidig markere hvilket afhentningssted, de ønsker at hente materialet på. Hver tirsdag kører bibliotekets chauffør ud med bestillinger til de ønskede steder. Samtidig tømmer chaufføren også den kasse, hvor lånerne kan smide deres returmaterialer i.

– Det bliver spændende at følge, hvordan borgerne tager imod ordningen, og om det overhovedet er noget, de har lyst til at gøre brug af, siger Knud Hjørnholm og understreger, at en betingelse for at benytte ordninger er, at du er oprettet som bruger på biblioteket. Er det ikke tilfældet er du velkommen til at henvende dig til biblioteket, så finder vi ud af noget, slutter bibliotekaren.

Hørby bageri (2)

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Biblioteket etablerer afhentningssteder i fire byer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER