Historien om mig og mit lille ishus

Historien om mig og mit lille ishus

12. juni 2016 - kl. 0:17 - af

Der var engang en lille pige, hun var MEGET glad for is – sådan starter historien, og ja, den handler om MIG!

Jeg har hele mit liv boet i et lille hus meget tæt på Sæby strand  og ikke langt fra mit hjem, nok nærmere 200 m fra fordøren ligger der et lille ishus. Her brugte jeg flittigt alle mine sparepenge og stablede gerne brændestablen 2 gange på samme dag bare for at tjene en ekstra 10’er til en is.

Den gang var ishuset ejet af ‘Karen’, og ja, vi var på fornavne allerede dengang. jeg var stamkunde i en alder af 4 år, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg en dag prøvede at overbevise Karen om,, at jeg i hvert fald gerne måtte købe is for 100 kr., som min mor helt frivilligt havde stukket i hånden på mig. Karen var dog ikke så nem at narre, og jeg fik derfor kun lov til at købe ‘det sædvanlige’ – gammelsdaws med 2 kugler, lakrids og banan og ekstra guf! og ja så fik jeg da lidt af et forklaringsproblem, da mammi fandt ud af, at jeg var stukket af hjemmefra og tilmed havde forsøgt at købe is for 100 kr.

I takt med jeg blev ældre, voksede min kærlighed til ishuset sig kun større, og argumenterne for at få en større is blev også meget bedre, da jeg nu endelig nåede en alder, hvor jeg faktisk kunne spise op. Men jeg var ikke ene om min store kærlighed til ishuset, jeg delte den faktisk med min søde far, og der blev sat mange væddemål på højkant, hvor præmien hver eneste gang var en is. Det kunne være alt,  fra en linje på muren, vi skulle gætte længden på, til en gåtur på stranden om hvem der fandt det første eller største stykke rav.

Allerede før min konfirmation snakkede vi om, hvis bare det ishus var vores, hvordan vi så ville drive det, og der var mange sjove tanker på tegnebrættet allerede dengang. Vi var begge fascineret over ånden og sjælen, der lå i og omkring det lille ishus og de store smil og glæden folk altid fik, ‘bare på grund af en lille is’. Hvad jeg ikke var klar over dengang var, at min far allerede havde snakket med Karen om, at når hun en dag ville på pension, så ville vi meget gerne overtage biksen.

En dag ringede min far til mig, han havde lige noget, vi skulle snakke om, så jeg skulle ikke lige lave planer efter skole. Jeg syntes jo selv det lød temmelig alvorligt, og jeg kom hjem fra skole med en smule nervøsitet den dag – lige indtil min far kigger på mig og sagde “ja Caroline, vi har købt ishuset” . Jeg ved ikke om I overhovedet kan forestille jer, hvor ovenud glad og lykkelig man kan blive, når man pludselig er ejer af den største guldklump, man nogensinde har set? Men det var cirka sådan jeg havde det. Så i en alder af bare 15år var jeg nu ishus-ejer med min daddy-cool og i år er det vores 7. sæson!

På de 7 år har ishuset fået navnet ‘Det Glade Ishus’ af vores søde kunder, som mener, at vi i den grad har holdt sjælen, hyggen og smilende ved lige i det gamle ishus, der nu er 77 år gammelt!

Nu hvor jeg kigger tilbage på mig, som den lille 4-årig, der stod dér med sin is i hånden, havde jeg jo ingen idé om, hvilket arbejde der egentligt ligger i at drive sådan et sted. Utallige vagter fra tidlig morgen til nat og nogle gange har jeg måtte tage nogle hårde lussinger grundet min manglende erfaring .  At tage ansvar for en virksomhed kræver virkelig meget – regnskab, indkøb ja, bare det at få en vagtplan til at gå op med 18 mand, der både vil tjene penge og slikke sol, men når det så er sagt, har det virkelig været en kæmpe oplevelse med store smil, og det er det heldigvis stadig. Hver eneste sæson har været fyldt med nogle skønne piger og drenge, og selvom vi kun er kollegaer i en kort periode, har vi altid været sammentømret som en lille familie. Vi hygger, spiser aftensmad sammen, kommer med dårlige jokes og når vi en sen aften stadig står med 2 timers rengøring, før vi kan komme hjem i seng, så har der altid været plads til en lille sangkonkurrence, hvor kostene agere mikrofon og radion spiller på højtryk!

Der er virkelig ikke noget, der slå følelsen af at gå hjem og bare tænke ‘hold nu op en sindsyg travl aften, det jo for fedt at have et team, der elsker det ishus lige så meget som mig selv!’

I en alder af bare 23 år har jeg allerede knap 7 års erfaring i min lille virksomhed, og trods det løber jeg stadig panden mod muren en gang i mellem. Det er svært at være selvstændig, men det er fedt at have så meget ansvar, og jeg elsker virkelig de udfordringer, det giver mig. Jeg elsker den personlige udvikling, jeg selv får, men især den jeg giver videre til mine ansatte. Nogle af dem starter allerede som 14-årige og har aldrig prøvet at have et arbejde før. At lærer dem at lave is, men også at udvikle dem personligt, give dem ansvar, lærer dem at begå sig på arbejdsmarkedet og blandt deres kollegaer, og give dem den arbejdsglæde, der selv efter den travleste vagt, får dem til at glæde sig til at møde på arbejde dagen efter. Mit absolut største boost er nemlig at se smilende på min kollegaer og mine kunder, og hver eneste dag leve op til navnet ‘Det Glade Ishus.’

Teksten er skrevet af Caroline Schack, www.carolineschack.dk

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Historien om mig og mit lille ishus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER