LandboNordmøde om fremtidens svineproduktion

LandboNordmøde om fremtidens svineproduktion

3. juni 2016 - kl. 0:03 - af

Den 15. juni får de nordjyske svineproducenter mulighed for at høre nogle af branchens topprofiler om deres syn på fremtiden. En fremtid som trods mange udfordringer også indeholder mange muligheder.

Der er investeret mange milliarder kroner i dansk svineproduktion for at være der, hvor man er i dag. Sammenlignet med andre lande er medicinforbruget lavt, fødevaresikkerheden er i top og effektiviteten på bedrifterne ligger blandt verdens bedste. Men hvordan udnytter producenterne den fordel i fremtiden? Det er nogle af de ting, som bliver debatteret den 15. juni i Brønderslev, hvor de indbudte indlægsholdere giver deres bud på, hvor de ser fremtiden for dansk svineproduktion.

– I dag oplever vi flere svineproducenter, som overvejer hvad de kan gøre for at tjene flere penge på deres produktion. Desværre kan det oftest ikke umiddelbart lade sig gøre, at ændre produktionsanlægget til en ny type produktion. Men spørgsmålet er, om der ikke alligevel er muligheder for at tjene penge på svin i de eksisterende rammer, eller ved via nytænkning at udnytte de givne rammer, på en smartere måde, hvis man ønsker at optimere sin fremtidige produktion, siger arrangør af mødet, chefkonsulent i LandboNord SvineRådgivning, Merete L. Andersen.

I øjeblikket er branchen presset på flere fronter, og i den forbindelse kan være svært at bevare overblikket og tænke langsigtet. Men til mødet er der mulighed for at hente inspiration, som man kan arbejde videre med.

– Direktør hos Tican, Ove Thejls, og direktør hos Danske Svineproducenter, Nicolaj Nørgaard, giver hver deres bud på fremtiden. Svinerådgiver Jacob Nielsen, fra Gefion på Sjælland, har udviklet nogle nøgletal, som har stor økonomisk relevans for at vurdere produktionsanlægs effektivitet. Svinerådgiver Preben Høj giver nogle helt konkrete bud på, hvordan de givne rammer kan udnyttes anderledes. Aftenen slutter af med et inspirerende indlæg fra fødevareproducent H. C. Gæmelke fra Røj Landbrug ved Vejen. En ung mand på 34 år med en tro på, at der helt sikkert er en fremtid for danske svineproducenter. Han producerer årligt 18.000 slagtesvin på tre ejendomme og dyrker 570 ha, siger Merete L. Andersen.

Selve arrangementet afholdes den 15. juni klokken 16 – 20 hos LandboNord i Brønderslev, Erhvervsparken 1.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'LandboNordmøde om fremtidens svineproduktion' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER