Ny fabrik sikrer fremtiden<br> for Sæby Fiske-Industri

Ny fabrik sikrer fremtiden
for Sæby Fiske-Industri

26. maj 2016 - kl. 16:04 - af

Sæby Fiske-Industri’s byggeri af en ny makrelfabrik giver mulighed for at skrue op for produktionen efter sommerferien, når det 200 millioner kroner dyre projekt står færdigt.

Det vil også give plads til yderligere to produktions-udvidelser i årene, der kommer, for i første omgang bliver kun en del af de 13.500 ekstra kvadratmeter taget i brug. Fabrikken er således i høj grad med til at fremtidssikre Sæby Fiske-Industri, konstaterer direktør Henrik Mikkelsen overfor Food Supply.

I den kæmpestore produktionshal er den første af tre produktionslinjer godt i gang med at blive installeret, mens pladsen ved siden af indtil videre bare er i venteposition.

– Vi øger produktionen, efterhånden som vi kan få solgt flere makreller, siger direktøren, som ikke lægger skjul på, at der ikke er tale om en god forretning, før produktionslinje nummer to kommer i gang. Den nye fabrik er ganske enkelt ikke økonomisk rentabel med kun én linje.

Produktionen på Danmarks eneste makrelfabrik har de seneste år svinget mellem 65 og 105 millioner dåser makrel om året, afhængig af efterspørgslen.

– Vi arbejder med salg i store klumper, så hvis vi mister en kæde – eller får en ny – er der tale om temmelig store udsving. Vi har kun ganske få kontrakter på under en million dåser, mens den største ligger på omkring 20 millioner dåser, nævner Sæby-direktøren.

Den første linje på den nye fabrik egentlig ventes klar allerede omkring 1. juli, og prøveproduktionen begynder 1. august.

– Der kommer en industriferie i de tre sidste uger af juli. Så der er ingen grund til at gå i gang i en uge og så lukke ned i tre uger, påpeger Henrik Mikkelsen over for Food Supply.

– Og selv om vi kunne køre på fuld knald, ville der ikke være fisk nok, makrelsæsonen ligger jo i september-oktober. Vi regner med en indkøringsperiode på tre måneder, og så er vi oppe på fuld styrke i anden halvdel af november, tilføjer han.

Besøg fabrikken i Sæby ved at klikke her.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ny fabrik sikrer fremtiden
for Sæby Fiske-Industri'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER