Planer om kulturhus i Præstbro på udvalgsmøde

En af de trofaste indsamlere. Foto: Henrik Christensen, SaebyAvis.dk

Planer om kulturhus i Præstbro på udvalgsmøde

4. april 2016 - kl. 8:32 - af

Plan-og-MiljoeudvalgetCenter for Teknik og Miljø har på vegne af ejeren af Hovedgaden 1A, 1F og 1G i Præstbro modtaget en forespørgsel om igangsætning af ny planlægning for ejendommen. Sagen er nu sat på dagsordenen for næste møde i Plan- og Miljøudvalget den 5. april.

Ejendommene ligger i byzone i den østlige ende af Præstbro. Arealerne er bebygget og har tidligere huset Præstbro Ældrecenter. Ansøgeren har købt ejendommene af Frederikshavn Kommune ved udgangen af 2015 med henblik på at omdanne den eksisterende bebyggelse til et kulturhus med overnatningsmuligheder for turister.

Kulturhuset skal fungere som samlingssted på tværs af landsbygrænser og indrettes med f.eks. klublokale og mødelokale til afholdelse af forskellige arrangementer som foredrag, dans, fest, banko og vinsmagning.

For at sikre en indtægt, der kan gøre huset økonomisk selvbærende, skal der kunne indrettes f.eks. ferielejligheder, lokaler til erhverv som alternativ behandler, frisør, massør og lignende samt butikker som blomsterhandel, billedsalg og kunst. Der ønskes desuden mulighed for etablering af boliger.

Ejendommene er beliggende inden for kommuneplanrammen, der fastlægger området til offentlige formål som institutioner og ældreboliger. Den eksisterende lokalplan fra 2002 fastlægger anvendelsen til offentlige formål som f.eks. institutionsformål, herunder plejecenter, beskyttede boliger og ældreboliger samt dertilhørende servicefaciliteter.

Ansøgers ønskede anvendelse af ejendommene kan ikke rummes inden for den eksisterende planlægning, og der skal derfor udarbejdes ny planlægning.

Naboejendommen til det tidligere Præstbro Ældrecenter – beliggende Hovedgaden 1B-1E – er omfattet af de samme planer som det ansøgte. Ejendommen ejes af Boligselskabet Nordjylland, men står tom. Center for Teknik og Miljø vurderer, at det vil give god mening at medtage naboejendommen i en ny planlægning for området, da det vil medføre større frihed i anvendelsen af arealerne og dermed gøre området mere interessant for potentiel udvikling.

Forud for mødet indstiller Kommunaldirektøren, at der udarbejdes ny planlægning for det ansøgte i form af lokalplan og tillæg til kommuneplanen. Lokalplanen udarbejdes af bygherre og kommuneplantillæg af kommunen. Endvidere prioriteres det, at naboejendommen medtages i planlægningen, såfremt der er enighed blandt lodsejerne.

Tekst af Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Planer om kulturhus i Præstbro på udvalgsmøde' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2020 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER